Venstre til EU-kolleger: Vores samfund skal gøres klar til en tsunami af grøn energi

”Endelig” var min første tanke, da EU-forhandlerne for et par uger siden nåede i mål med vores nye klimalov.

En klimalov, der har været en lang og sej kamp både blandt medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Endelig er det juridisk bindende, at EU skal være klimaneutral i 2050. Og endelig har vi fået et opdateret klimamål for 2030.  

Selvom jeg mener, at især sidstnævnte skulle have været mere ambitiøst, så var det en lettelse, at der var landet et kompromis. Men den umiddelbare lettelse, jeg fik på klimaets vegne, fortog sig hurtigt, da jeg kom i tanke om, at det mest krævende arbejde i en moderne klimapolitikers karriere begynder nu.

Svære beslutninger venter
Det er nu, vi skal vise, at vi rent faktisk mente, hvad vi sagde, da vi råbte op for at få højere klimaambitioner. Det er nu, at vi for alvor skal i gang med at ændre den måde, vi plejer at gøre tingene på. Derfor er vi i gang med et utal af nye tiltag i Europa.

De beslutninger, der venter, er svære. Der er rigtig mange arbejdspladser, der er knyttet til de sektorer, hvor ”plejer” snart er død.

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem, Europa-Parlamentet

Listen indebærer alt fra, hvordan vi bruger energi, til hvordan vi sætter en pris på CO2-forurening, til hvordan vi får udviklet ny teknologi til de ting, hvor vi ikke har klimasvarene i dag - og listen fortsætter og fortsætter. Vi skal også have opdateret mange gamle aftaler, så de ikke bliver en klods om benet på vej mod de nye klimamål.

De beslutninger, der venter, er svære. Der er rigtig mange arbejdspladser, der er knyttet til de sektorer, hvor ”plejer” snart er død.

Det gælder ikke kun polske minearbejdere, der skal lære at betjene vindmøller, det gælder bestemt også i Danmark, hvor vi også har mange klimatunge arbejdspladser, der ikke kan blive ved med at se ud præcis, som de gør i dag.

Omstilling er svært - selvom det er det nemmeste i verden at tale om. Jeg håber, at mine europæiske kolleger er klar på at gå i gang med arbejdet, selvom det måske er deres hjemlige industri, som bliver presset. Den svære kamp bliver endnu sværere, hvis alle regioner vil støtte og bevare netop deres gamle måde at gøre tingene på. 

Løfte om nye muligheder
Jeg er overbevist om, at vi lykkes bedst, hvis vi kombinerer de svære beslutninger med løftet om at skabe nye muligheder. Der er så stor global efterspørgsel på klimarigtige teknologier og bæredygtige virksomheder, og det kommer til at sætte turbo på omstillingen.

I de næste ti år kommer vi samtidig til at stille mange nye, grønne krav til producenter og virksomheder, og derfor er det vigtigt, at vi også husker at lave politik, der giver erhvervslivet nye muligheder. Vi skal ikke bare afvikle, vi skal udvikle.  

Vi skal skabe kæmpestore energi-motorveje ned gennem Europa, som kan tage imod de store mængder el, der kommer fra gigavindmøller i Nordsøen. Vi skal gøre det så attraktivt som muligt at køre i elbil, vi skal udvikle alternative typer af brændstoffer, og vi skal lære, hvordan vi samler CO2 op fra atmosfæren.

Vi skal gøre vores samfund klar til en tsunami af grøn energi, og når vi i fremtiden kan bruge fuldstændig bæredygtig energi, så er der pludselig heller ikke grænser for de vækstmuligheder, der åbner sig for vores virksomheder.

Vi stirrer direkte ind i den største omlægning af vores moderne samfund siden industrialiseringen. Det giver spændende nye muligheder, men en så stor omstilling er også svær, og de politiske beslutninger er hårde.

Der er heldigvis ingen, der har lovet, at det skulle være enkelt at være klimapolitiker. Hvis vi vil have en beboelig klode i fremtiden, er der ingen vej udenom.