Ældre Sagen: Topmøde skal føre til totalopgør med ældreplejens indretning

DEBAT: På ældretopmødet skal vi have genfundet tilliden og troen på ældreplejen. Det kræver et fuldstændigt opgør med den nuværende indretning, skriver Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Befolkningens tillid til ældreplejen er i frit fald. 58 procent af de 40- til 65-årige tror ikke på, at de kan få tilstrækkelig pleje, hvis de får brug for den, når de bliver ældre. Det viser den nyeste måling fra Trygfonden.

Der er chokerende nok ikke længere tillid til en af hovedhjørnestenene i det danske velfærdssamfund: Det at vi tager hånd om de svageste og giver dem den hjælp, som de har brug for.

For mig handler det forestående ældretopmøde om, at vi skal have genfundet tilliden og troen på ældreplejen. Vi skal have genfundet tilliden til, at hjælp gives til dem, som har behov, og den gives på en måde, så den enkeltes behov bliver opfyldt.

Det kræver et fuldstændigt opgør med den nuværende indretning af ældreplejen. Et opgør med den systemtænkning, som har taget overhånd og som i dag styrer både tildeling af ældrepleje og dem, der udfører plejen.

En system- og økonomitænkning, som er med til at udelukke mere end 73.000 ældre fra at få den hjælp, som de har behov for. En tænkning, der også er med til at skabe en stigende utryghed blandt de svækkede ældre, som får hjælp.

Skal vise en ny vej
Ældretopmødet skal vise en ny vej for ældreplejen. En vej, hvor vi får indrettet os på en måde, som sikrer pleje, værdighed og respekt for den enkeltes helbred og livssituation.

Jeg er derfor glad for, at vi i rammen for ældretopmødet har fået slået fast, at alle forandringer og løsningsforslag skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov. Det er en stærk fælles melding, som alle fire initiativtagere til ældretopmødet står bag.

Jeg ser frem til løsningsforslag fra ældretopmødet, hvor hver eneste plejehjemsbeboer og hjemmehjælpsmodtager har afgørende indflydelse og medbestemmelse på den hjælp, som de får.

Hvor hjælp og pleje bliver til i et tæt samarbejde mellem alle, der kan bidrage. Pårørende, frivillige og andres viden skal bruges aktivt, så vi sikrer, at hjælpen gives i forhold til den enkeltes livshistorie og forventninger til det levede liv – også hvis man ikke er i stand til at formidle dette selv.

Samarbejde er vejen frem for ældreplejen i Danmark. Ingen – hverken fagpersonale, pårørende eller andre – har monopol på, hvad der er god omsorg for det enkelte menneske. Det er noget, som vi finder frem til, når vi i fællesskab bruger vores viden og indsigt til at tilrettelægge en hjælp, der er skræddersyet til den enkeltes behov.

{{toplink}}

Regeringen arbejder på nærhedsreform
Samarbejde kræver, at vi ser på organiseringen af ældreplejen. Der skal ses på mere fleksibel visitation og på organisering i små teams, hvor man kender hver eneste plejehjemsbeboer og hjemmehjælpsmodtager, og hvor der løbende kan korrigeres, hvis nye behov opstår.

Der skal være plads til at tale sammen, og der skal være plads til den gode relation mellem den, der udfører hjælpen, og hjemmehjælpsmodtageren/plejehjemsbeboeren.

Regeringen har varslet en nærhedsreform. Det forestående ældretopmøde kan sætte kød og blod på, hvordan sådan en nærhedsreform kan udformes og gennemføres, så vi en gang for alle får gjort op med kynisk systemtankegang.

Når vi i Ældre Sagen er gået med til ældretopmødet, så er det, fordi vi inderligt tror på, at vi i fællesskab kan skabe de forandringer, der skal til for ikke bare at forbedre, men decideret forandre hele ældreplejen.

Forrige artikel S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor Næste artikel FH: Nærhedsreformen skal indlede et helhjertet opgør med overstyringen FH: Nærhedsreformen skal indlede et helhjertet opgør med overstyringen
København finder ny topchef hos Rosenkrantz-Theil

København finder ny topchef hos Rosenkrantz-Theil

JOBNYT: Cecilie Wulff Juul Jørgensen forlader minister- og ledelsessekretariatet i Børne- og Undervisningsministeriet. Hun skal i stedet være chef for direktionssekretariatet i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.