Simon Aggesen: "Når man er borgmester, så har man aldrig helt fri"

INTERVIEW: Borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen (K) ser tilbage på et travlt år, der blandt andet har været præget af en boligsag. Det har også været et år, hvor han har skullet vænne sig til en øget opmærksomhed fra medier og borgere.

Simon Aggesen blev borgmester sidste år, da Jørgen Glenthøj gik af. Næste år skal Aggesen forsøge at forsvare borgmesterposten.
Simon Aggesen blev borgmester sidste år, da Jørgen Glenthøj gik af. Næste år skal Aggesen forsøge at forsvare borgmesterposten.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jarl Viktor Schultz

Når man er borgmester, så har man aldrig helt fri. I andre folks øjne er man altid borgmester. Når man er nede at handle, eller når man er på legeplads med sine børn.

Simon Aggesen (K)
Borgmester, Frederiksberg Kommune
Fakta

Politisk julekalender med årets hovedpersoner  

2020 har været et heftigt år i dansk politik. I Altingets julekalender taler vi hver dag frem mod jul med en politiker, embedsmand eller anden aktør, som har haft et særligt begivenhedsrigt år.

Vi spørger dem om alt fra juletraditioner, tro og det forgangne år til politiske forbilleder, svære beslutninger og håb for det nye år.

Mød blandt andre nuværende og tidligere ministre, nyudsprungne borgmesterkandidater og nogle af dem, der har gjort sig bemærket i Metoo eller ved årets mange pressemøder.

I dag kan du møde Simon Aggesen (K), som overtog borgmesterposten på Frederiksberg sidste år. Konservative har siddet på posten i 11 år, men det kommende kommunalvalg ser ud til at blive tæt.

Simon Aggesen er født 18. juni 1987 i Fredericia.

Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2013.

Han har tidligere arbejdet som advokat i Gorrissen Federspiel og har siddet i byrådet på Frederiksberg for Konservative siden 2010. Da partifællen Jørgen Glenthøj sidste år gik af efter 10 år på posten, overtog Aggesen hans plads.

I efteråret fik Aggesen en del medieopmærksomhed, fordi han havde købt en 460 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg Allé til under markedsprisen og knap fire år senere tjente 11 millioner på at sælge den igen.

Hvem har imponeret dig i 2020?
Min hustru, Josephine. Det er jo nyt for mig at være borgmester, det blev jeg først sidste år i marts. Så at se, hvordan hun har fået vores privatliv til at fungere, har været fantastisk.

Det er både dét, at jeg har fået mere travlt, men det er også bare en anden livsstil at være borgmester. Medieopmærksomheden, selvfølgelig, men også de daglige møder og samtaler med borgerne.

Når man er borgmester, så har man aldrig helt fri. I andre folks øjne er man altid borgmester. Når man er nede at handle, eller når man er på legeplads med sine børn.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00