
18. februar 2026 kl. 19.13
Aalborg Kommune har ansat Henrik Ravn som ældre- og sundhedschef.
Det skriver kommunen på Linkedin.
Henrik Ravn har været hos Aalborg Kommune siden april 2025 som kontorchef i reformsekretariatet og siden august som konstitueret ældre- og sundhedschef.
"Jeg er derfor rigtig glad for at Henrik nu er blivende chef i forvaltningen. Han vil kunne videreføre det høje ambitionsniveau, der gennemsyrer hele organisationen og være med til at gennemføre de politiske visioner for ældre- og sundhedsområdet," lyder det fra direktør for senior og rehabilitering, Jan Nielsen.
Inden Henrik Ravn skiftede til Aalborg Kommune, var han sundheds- og velfærdschef i Jammerbugt Kommune.
Han kan formelt stryge konstitueret fra sin titel 1. marts.
Læs også
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"























