Aktiesalg skal redde lukningstruet værested – og binde Vesterbro sammen

IMMATERIELLE AKTIVER: På Vesterbro kan borgerne nu investere i udsatte mennesker. Med salg af aktier vil Settlementet skaffe penge til at drive værestedet Gang I Gaden og samtidig skabe mere sammenhold i bydelen. 

Det er ikke til at se ved første øjekast, men det lyseblå opholdsrum i værestedet Gang I Gaden på Vesterbro er proppet med investeringsobjekter.

Tag nu Lonnie Burnæs. Hun ligner måske ikke en guldrandet forretning, men det er takket være hendes exceptionelle kreativitet, at værestedet aldrig går ned på papirpyramider, svuptikugler, julestjerner og andet farvestrålende pynt.

Lonnie Burnæs med to af de julestjerner, hun har kreeret til værestedet. [Foto: Arthur J. Cammelbeeck]

 

Ligesom Lonnie har de andre brugere af værestedet i Istedgade talenter og ressourcer, nogle skjulte – andre mere åbenlyse. Hver for sig og sammen bidrager de til at gøre Vesterbro mere farverig og levende.

Derfor har den sociale organisation Settlementet nu sat udsatte borgere på aktier, og det er værd at investere i, selv om aktionærerne ikke skal sætte næsen op efter en finansiel forrentning af deres indskud. Afkastet er et helt andet, pointerer Margrethe Wivel, forstander i Settlementet.

”Når du køber en aktie, får du mulighed for at sikre, at en medborger i dit lokalsamfund får den helt basale hjælp, han eller hun har brug for – mad, bad og fællesskab,” siger Margrethe Wivel og tilføjer:

”Og så får du en bydel, hvor der er plads til alle, uanset hvor mange midler de har.”

Et redningsbælte for værestedet
Vesterbroaktien bliver aldrig noteret på Nasdaq, og Børsen skal overtages af halalhippier og rundkredspædagoger, før den bliver omtalt på lyserødt avispapir. For det er ikke et klassisk værdipapir, men snarere en donation til et værested, som er i økonomisk knibe.

Satspuljemidlerne er ved at løbe ud, og der er ikke udsigt til flere. Og en kommunal finansiering kan tidligst komme på tale i løbet af februar, når Borgerrepræsentationen i København tager stilling til, hvordan årets uforbrugte midler skal anvendes. Og her, skal det lige nævnes, er det langtfra sikkert, at værestedets lod bliver udtrukket.

”Vi håber, at de københavnske politikere kan finde penge i februar. Vi er godt klar over, at man ikke kan køre et værested på den måde permanent. Men aktien her er et redningsbælte, der skal sikre, at kan køre videre, til vi ved, om politikerne vil kaste penge i det,” siger Margrethe Wivel.

Farvel med et rabalder
”Vi skal i det mindste lukke med et rabalder. De skal mærke, at vi er her,” siger Margrethe Wivel til den spraglede flok ved langbordet i værestedets juledekorerede opholdsrum. Men det er tydeligt, at hverken hun eller brugerne ønsker, at Gang I Gaden skal ende som Rabalderstræde.

I dag er flokken af faste brugere spædet op med journalister og kommunikationsfolk og flankeret af kvarterets – efter eget udsagn – flamboyante gadepræst, Liane Zimsen Dambo.

I anledning af aktieudstedelsen er præsten trukket i et julerødt overflødighedshorn af tyl med en hårblomst i overstørrelse som kronen på værket. Alle andre steder ville hun stikke totalt af. Her virker hun mere på hjemmebane end de fremmødte mediefolk.

”Vi har forskellige baggrunde alle sammen. Her er flygtninge og folk, der har været i spjældet,” siger Edith Aasborg Nielsen.

”Det er aldrig til at vide, hvem der kommer ind ad døren. Her er plads til alle. Det er noget af det dejlige ved stedet.”

 

Edith Aasborg Nielsen har boet tre år sit liv i Spanien: "Jeg føler mig som en latiner. Jeg har let til tårer og let til grin," siger hun. [Foto: Arthur J. Cammelbeeck]

 

”Jeg kan jo ikke sidde og gemme mig”
Vi sidder omgivet af kasser og stabler af kulørt papir. Indtil for nylig havde Lonnie et lille kreativt værksted herinde. Nu tjener værelset som et samtalerum, hvor brugerne kan få socialfaglig rådgivning eller bare en venskabelig snak, når behovet opstår.

Et sortbrunt gadekryds kigger nysgerrigt ind og trisser så hen og lægger sit store hoved i mit skød.

”King er en blanding af en labrador og en rottweiler. Den skulle egentlig have været en abort. Nu er den her,” siger Edith.  

Trods en stribe af forskellige uddannelser – fra social og sundhedshjælper til en mba i ledelse – har Edith haft svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Og en personlig tur ud i tovene har ikke gjort sagen bedre. Nu kommer hun dagligt i værestedet.

”Jeg kan jo ikke sidde hjemme og gemme mig i min lejlighed 24 timer i døgnet. At jeg kan komme her, betyder, at jeg er en del af livet,” siger Edith Aasborg Nielsen.

”Værestedet er mit faste holdepunkt”
Ivan Larsen er et af de andre aktiver, borgere og virksomheder på Vesterbro kan investere i.

”Jeg elsker det her sted. Det skal vi kraftedeme holde fast på,” siger Ivan til forsamlingen i opholdsrummet.

"Hvor mange milliarder har kommunen smidt i Lynetteholmen? Og så kan de ikke komme med en million til stedet her. Det er fan'me ufatteligt," siger Ivan Larsen. 

 

Ivan Larsen startede i aktivering i et andet af Settlementets projekter tilbage i 2012. Nu er han 65 og folkepensionist, men stiller troligt i værestedet hver dag klokken 8.

”Jeg ville ikke ud af rytmen med at stå op om morgenen,” siger Ivan.

Materielt har han, hvad han skal bruge, fortæller han.

”Jeg er skideheldig. Jeg har en dejlig lejlighed, så jeg kan jo selv kalde mig en af de rige,” siger Ivan.

Det er samværet med andre mennesker, han søger.

”Jeg har ikke noget familie og bare en enkelt kammerat ude i byen. Så det her er mit faste holdepunkt i tilværelsen. Og de søde mennesker her er min familie,” siger Ivan.

Som regel går han til hånde ved at rydde op og sætte kopper og glas i opvaskemaskinen.

”Jeg kan bruges til alt,” siger han.

Mindst tre timer om dagen tilbringer han i værestedet.

”Jeg kan ikke undvære det her sted. Uden det har jeg sgu ikke noget at foretage mig,” siger Ivan Larsen og tilføjer:

”Men jeg har sgu ikke noget at klage over.” 

Et opråb til de lokale beboere
I dag skal Ivan Larsen rundt i kvarteret og lægge Vesterbroaktier frem til salg i butikkerne. De alternative værdipapirer skal i omløb, så værestedets eksistensgrundlag kan sikres.

Men ud over at løse et akut behov har aktierne et højere formål, forklarer Settlementets forstander, Margrethe Wivel.

”Vi vil gerne have, at aktierne bliver platform for at engagere sig og investere i fællesskabet for virksomheder og andre mennesker,” siger hun og fortsætter:

”Vi synes jo, at det her værested betyder noget for hele bydelen. Mange er jo glade for at kunne gå ind i vores genbrugsbutik og kunne sige hej til John. Det betyder noget, at man passer på hinanden her.”

Derfor skal aktieudstedelsen også ses som et opråb til borgerne på Vesterbro.

”Vi beder beboerne om hjælp, for vi synes, de skal engagere sig i vores bydel. Det er da mit håb, at de vil give den i mandelgave og have den hængende på køleskabet, fordi de synes, det betyder noget, hvordan vi behandler hinanden,” siger Margrethe Wivel og tilføjer:

”Det er jo tudetosset ikke at støtte værestedet. Vi hjælper ikke bare det enkelte menneske. Vi arbejder også for et inkluderende fællesskab, der kommer os alle sammen til gode.”

Aktien skal gå på omgang
Hvis aktien bliver en succes, kan den blive en kilde til midlertidig finansiering for andre af bydelens sociale organisationer, håber Margrethe Wivel. Tanken er, at aktien skal gå på omgang, så investorerne hver tredje måned kan støtte et nyt formål.

”Vi er ikke de eneste her i bydelen, som slås med finansiering. Hele denne branche hopper fra tue til tue, så der er også andre, som mangler finansiering midlertidigt,” siger hun.

Som det eneste medlem af Borgerrepræsentationen er Karina Bergmann, suppleant for LA’s Alex Vanopslagh, mødt op til lanceringen. Hun sætter sin lid til, at politikerne finder penge til driften af værestedet i februar.

”Hele socialområdet handler om at hjælpe nogle mennesker, som er kommet ud på kanten af livet – enten fordi de ikke har haft de bedste forudsætninger fra starten, eller fordi de er røget ud i en livskrise. Her skal systemet træde i karakter,” siger Karina Bergmann og fortsætter:

”Det sociale arbejde er noget af det vigtigste. Og jeg synes, det er uværdigt, at sociale organisationer skal gå tiggergang.”

Men det bør heller ikke være nødvendigt, pointerer hun. 

”Københavns Kommune har masser af penge. Men de bliver ikke prioriteret rigtigt. Kommunen bør gøre sig mere uafhængig af den statslige økonomi og bruge pengene bedre,” siger Karina Bergmann.

Også Margrethe Wivel krydser fingre, men ikke i al evighed. 

”Vi holder åbent, til den sidste krone er brugt. Men derefter lukker vi. Det har en ende, hvis vi ikke kan finde finansiering,” siger hun.

Forrige artikel S vil afskaffe regeringens sparekrav på velfærden S vil afskaffe regeringens sparekrav på velfærden Næste artikel V vil fortsætte med sparekrav på velfærd V vil fortsætte med sparekrav på velfærd
Her er årets mest læste kommunaldebat

Her er årets mest læste kommunaldebat

DEBAT: Beskæftigelsespolitik, erhvervsfremme og kommunalt terrorberedskab er blandt emnerne i de mest læste debatindlæg på Altinget: kommunal i år. Se de fem mest læste indlæg her.