Debat

Borgmester: Hele Fyn står klar til at byde Miljøstyrelsen velkommen

DEBAT: Når Miljøstyrelsen om kort tid flytter til Odense, står de fynske kommuner klar med åbne arme. Kommunerne har lagt sig i selen for, at tilflytterne sikres den bedst mulige start på deres nye fynske tilværelse, skriver borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S).

<div>Peter Rahbæk Juel (S) i selskab med miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til afsløringen&nbsp;af&nbsp;Miljøstyrelsens kommende adresse på&nbsp;Tolderlundsvej&nbsp;i Odense.</div>
Peter Rahbæk Juel (S) i selskab med miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til afsløringen af Miljøstyrelsens kommende adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Ritzau
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Rahbæk Juel (S)
Borgmester i Odense Kommune

Det var glædeligt, da regeringen i januar lancerede sit andet udspil om udflytning af statslige arbejdspladser.

Beslutningen er både modig og ambitiøs – og så er den med til at skabe større national sammenhængskraft til glæde for hele landet. Det fortjener regeringen stor ros for.

Miljøstyrelsen får central placering
I onsdags kunne miljøministeren så afsløre, hvor Miljøstyrelsen bliver placeret i Odense. Og med beslutningen om at placere Miljøstyrelsens nye hovedsæde få minutters gang fra Odense Banegård bliver det muligt at pendle til Miljøstyrelsen fra hele Fyn, men også fra København, Århus og Esbjerg.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dermed vil de nye arbejdspladser i Odense være inden for rækkevidde for rigtig mange danskere.

Samtidig betyder placeringen ved Odense Banegård, at transporten til en af de kommende samarbejdspartnere, Syddansk Universitet, bliver optimal, da den kommende letbane om godt to år vil køre fra dør til dør.

Transporttiden til Odense fra størstedelen af Fyn er ikke over 45 minutter, og understreger, at hele Fyn er en mulig ny base for de statsansatte, der ønsker at flytte med deres arbejdsplads til Fyn.

Peter Rahbæk Juel (S)
Borgmester i Odense Kommune

Letbanen vil ligeledes køre fra det store park and ride-anlæg ved motorvejen og stoppe tæt på Miljøstyrelsens lokaler i Odense Centrum, så også privatbilister får let ved at pendle.

Transporttiden til Odense fra størstedelen af Fyn er ikke over 45 minutter, og understreger, at hele Fyn er en mulig ny base for de statsansatte, der ønsker at flytte med deres arbejdsplads til Fyn

Mere end én vinder
I alt skal 711 statslige arbejdspladser flyttes til Fyn i forbindelse med den seneste runde af udflytninger.

De nye arbejdspladser placeres i Odense, Svendborg, Middelfart, Bogense og Nyborg, og med Miljøstyrelsens placering i Odense med arbejdspladser svarende til 440 årsværk gør det umiddelbart Odense til den store vinder.

Sandheden er dog, at hele Fyn får gavn af, at flere hundrede videnstunge arbejdspladser nu bliver placeret på Fyn, og er med til at øge jobmulighederne. Velvidende at en stor del af Miljøstyrelsens nuværende medarbejdere vil finde et andet job, tættere på København.

Med miljøministerens ønske om at flytte de første arbejdspladser til Odense til sommer er der allerede nu behov for, at de fynske kommuner trækker i arbejdstøjet og er klar til at vejlede og informere nye mulige tilflyttere til Fyn.

Det gælder ikke kun de ansatte i Miljøstyrelsen, men ligeså meget deres ægtefæller og familier, så de er så godt informeret som muligt, inden de træffer beslutningen, om de skal søge nyt job, pendle til Fyn eller finde en ny bopæl.

Kommunerne er klar til at hjælpe tilflytterne
De fynske kommuner har derfor sammensat en fælles arbejdsgruppe, der i dialog med Miljøstyrelsen vil være behjælpelig med de ting, som medarbejderne efterspørger.

De fynske kommuner har på den baggrund allerede oprettet én fælles indgang i forhold til bosætning med information om mulighederne på Fyn og mere specifik information om de enkelte kommuners kvaliteter.

Der er også mulighed for at ringe for en mere personlig betjening, så alle spørgsmål kan besvares så godt som overhovedet muligt.

Odense Kommune deltager allerede i et fælles fynsk initiativ, Work-Live-Stay, om at skabe trivsel for medfølgende partnere til højtkvalificeret arbejdskraft.

Erfaringerne herfra tager vi med ind i arbejdet med at give Miljøstyrelsens medarbejdere og andre statslige ansatte den bedst mulige begyndelse på Fyn. Fokus her er på det gode liv, og trivslen kommer typisk gennem tilknytning til arbejdsmarkedet og gennem sociale aktiviteter, hvor netværk og relationer spiller en vigtig rolle.

Garanti for varm velkomst
Til den fælles fynske indgang til job og netværk på Fyn er der tilknyttet en konsulent, som kan afholde individuelle samtaler med medfølgende partnere, og være behjælpelig med den videre jobsøgning i et tæt samspil med jobcentre og erhvervskontorer i de fynske kommuner.

Formålet er, at medfølgende partnere hurtigere opnår en højere grad af trivsel, og dermed mindsker de mulige gener, der er forbundet med at flytte til et nyt sted.

Jeg glæder mig til, at Miljøstyrelsen ved årets udgang er på plads i deres nye hovedsæde i Odense.

Samtidig håber jeg, at mange af Miljøstyrelsens medarbejdere vil flytte bopælen med til Fyn. Vi vil i hvert fald gøre vores til at give jer en varm velkomst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Rahbæk Juel

Borgmester (S), Odense Kommune, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
BA i historie og samfundsfag (Syddansk Uni.), senior executive in state and local government (Harvard Uni.)

0:000:00