Borgmester: Jeg er ikke asocial

Af H. C. Østerby (S)
Borgmester, Holstebro

I Altingets artikel ”Provinsborgmestre er asociale” fra 20. februar er Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, citeret for, at jeg og andre borgmestre fra provinsen er ude i et asocialt ærinde, når vi argumenterer for en reform af udligningssystemet. Artiklen kræver en bemærkning med på vejen.

Jeg mener, at tiden er inde til at skabe et enstrenget udligningssystem i Danmark. Et udligningssystem, hvor alle kommuner er på lige fod og er omfattet af de samme ordninger.

Lad os være lidt konkrete og se på nogle fakta i stedet for at tale om jyske storkommuner, der ikke har styr på økonomien, og effektive københavnske kommuner. Lad os sammenligne Herlev og Holstebro Kommune.

Størrelsen medfører udfordringer
Der bor ca. dobbelt så mange i Holstebro som i Herlev, og Holstebro Kommune er 65 gange større end Herlev. De store afstande hos os giver mindre mulighed for stordriftsfordele.

De to kommuner har næsten ens fordeling i aldersgrupper, Herlev har en overvægt i personer med en lang videregående uddannelse, og Holstebro en lidt lavere arbejdsløshed. Antallet af strafferetslige forbrydelser og pendlermønstret er tilnærmelsesvis ens, dog pendler borgerne i Holstebro gennemsnitligt længere. Antallet af offentlige forsørgede er også næsten identisk i de to kommuner.

Selv om Herlevs borgere er mere velstillede end Holstebros borgere, så får de mere i tilskud og udligning end borgerne i Holstebro.

Forskellige økonomiske muligheder
Borgerne i Herlev tjener mere end borgerne i Holstebro. Faktisk er udskrivningsgrundlaget i Herlev 8,4 procent større end i Holstebro. Det betyder, at Herlev kan holde en kommuneskatteprocent, der er 1,6 procent point lavere end i Holstebro. Det svarer til, at vi hvert år bliver nødt til at opkræve 140 millioner kroner mere i skat hos de lidt mindre velstillede borgere i Holstebro, end hvis vi havde Herlevs skatteprocent.

Holstebro modtager 15.619 kroner per indbygger i tilskud og landsudligning. Herlev modtager 17.508 kroner per indbygger i tilskud, hovedstadsudligning og landsudligning. Så selv om Herlevs borgere er mere velstillede end Holstebros borgere, så får de mere i tilskud og udligning end borgerne i Holstebro.

Vi skal overholde samme sociallovgivning. Vi har samme medfinansiering af sundhedsvæsenet. Vi skal begge drive skoler, børnehaver og ældrepleje inden for samme lovgivning.

Ifølge Indenrigsministeriets nøgletal, så var pasningsudgifterne pr. 0-10 årig i 2013 49.982 kroner i Herlev mod 43.953 kroner i Holstebro (14 procent forskel).

Undervisningsudgifterne var 79.174 kroner per 7-16 årig i Herlev mod 55.999 kroner i Holstebro (42 procent forskel). Ældreudgifterne per +65 årig var 44.105 i Herlev mod 37.589 kroner i Holstebro (17 procent forskel).

En reform er påkrævet
Jeg har ikke behov for at diskutere, hvem der driver den mest effektive kommune, det er jeg sikker på, at vi både i Holstebro, Herlev og alle andre kommuner lægger vægt på at gøre. Jeg er faktisk overbevist om, at hvis vi i Holstebro havde samme økonomiske muligheder for at give dyrere service, som de åbenlyst har i Herlev, så ville vi også gøre det.

Sammenligning af vores to kommuner er et godt eksempel på ”Bedre Balances” hovedtema: At kommunerne i hovedstadsområdet har helt andre økonomiske muligheder end os udenfor.

Hvis noget er asocialt, så er det den nuværende udformning af udligningssystemet. Derfor er en reform af systemet påkrævet, så det kommer i bedre balance.