Odense-borgmester: Besparelser truer velfærden, som vi kender den

DEBAT: Vi bryder samfundskontrakten, når ældre sidder i deres eget skidt, og børn må passe sig selv. Derfor burde valgkampen handle om at sikre den nære velfærd, skriver Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S). 

Af Peter Rahbæk Juel (S) 
Borgmester, Odense Kommune

Vi er faretruende tæt på at krølle den danske samfundskontrakt sammen og kyle den i papirkurven. Vi ser ind i en nær fremtid, hvor vi dagligt risikerer sager om ældre, der sidder i skidt og støv. Om børn, der må passe sig selv, og pædagoger, der går ned med stress.

For flere og flere ældre og børn får brug for vores hjælp, men midlerne følger ikke med. Det her er ikke sådan små-alvorligt. Det er ekstremt alvorligt. Det er på tide, at Christiansborg vågner op og erkender realiteterne.

Kan ikke limes igen
Hvis ikke vi gør noget drastisk, bliver konsekvenserne uoverskuelige. Hvis samfundskontrakten er revet i stykker, kan vi ikke lime den sammen igen. Det er den kontrakt, som vi over generationer har bygget vores samfund op omkring, og som har været fundamentet for vores velfærd.

Det er den kontrakt, fællesskabet har indgået med den enkelte, hvor vi har sagt til hinanden, at hvis du knokler et helt arbejdsliv og betaler din skat, så tager fællesskabet sig ordentligt af dig, når du bliver gammel. Og hvis du går ud på arbejdsmarkedet og yder dit, passer vi ordentligt på dine børn imens.

Vågn nu op, Christiansborg, og tag vare på vores samfundskontrakt. Jeg forstår virkelig ikke, at den spæde valgkamp ikke allerede har ét altoverskyggende tema: den nære velfærd, som er ved at få revet tæppet væk under sig. I 2030 vil der være cirka 230.000 flere +75-årige end i dag.

Penge må følge med udviklingen
Allerede i 2025 vil der være 53.000 flere 0-5-årige. Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvordan det samme antal pædagoger, lærere og sosu'er skal kunne tage sig af de mange flere børn og ældre? Det hænger desværre ikke sammen.

Jeg er selvfølgelig glad for, at kærligheden også blomstrer i Odense, så der fødes flere børn, og at vores ældre får flere gode leveår. Men hvis vi fremover skal give den omsorg og pleje, som børn og ældre får i dag og fortjener, så skal pengene følge med.

Det er paradoksalt, at Odense og de 97 andre kommuner hvert år skal aflevere flere og flere millioner til 'modernisering og effektivisering', når vi lige om lidt får flere børn og ældre, der har brug for vores hjælp. Og nej, særpuljer fra Slotsholmen med sympatiske navne som 'værdighedsmilliarden' er slet ikke tilstrækkeligt.

Vågn nu op, Christiansborg, og erkend, at pengene til børn og ældre er nødt til at følge med udviklingen.

Svære beslutninger
I kommunerne har vi et stort ansvar for at få velfærdskronerne til at række længere ved at brug dem klogere. Derfor skal vi tænke kreativt. I Odense har vi årligt siden 2017 – med befolkningens opbakning – givet cirka 250 millioner kroner ekstra til børn, unge, ældre og handicappede ved at hæve kommuneskatten – velfærdsprocenten.

Så sent som i sidste uge besluttede vi at etablere en velfærds-taskforce, som til foråret skal undersøge velfærdsudfordringen i Odense og give os anbefalinger til nye tiltag. Og vi besluttede at finde 200 millioner kroner til den nære velfærd i 2020-budgettet, for der skal være nok pædagoger, lærere og sosu'er.

Vi går med hovedet først ind i en historisk omprioritering, hvor vi blandt andet flytter 60 millioner kroner fra kommunens administration til vuggestuer, børnehaver, skoler og ældrepleje. Det kræver, at vi fyrer cirka ti procent af kommunens administrative medarbejdere, hvilket bestemt ikke er sjovt, men desværre nødvendigt.

Så vågn nu op, Christiansborg. I Odense er vi trukket i arbejdstøjet og har truffet svære, men nødvendige beslutninger. Jeg vil ikke være med til, at samfundskontrakten bliver krøllet sammen. Det vil I forhåbentlig heller ikke.

Forrige artikel V-politiker: Unge skal arbejde for deres kontanthjælp V-politiker: Unge skal arbejde for deres kontanthjælp Næste artikel FGU-leder: Kommuner skal ikke have identiske tilbud ved siden af FGU FGU-leder: Kommuner skal ikke have identiske tilbud ved siden af FGU
  • Anmeld

    Bodil Otto · Formand HK Kommunal

    Skal de administrative medarbejdere betale regningen?

    10 % af de administrative stillinger nedlægges for at få økonomien til at hænge sammen. Mon også der forsvinder 10% af opgaverne? Eller mon de blot skal løses af institutionsledere og andre medarbejdergrupper?

Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder?

Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder?

ANALYSE: Måske skal vi til at stille et andet relevant spørgsmål i valgkampen, som ikke bare handler om, hvor pengene skal komme fra. Hvor skal alle de mennesker til alle de offentlige job komme fra?