Dansk Erhverv: Aftale er et skridt tilbage for gennemskuelig velfærd

Af Jon Krog og Rasmus Larsen Lindblom
Branchedirektør i Selveje Danmark og velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Det var med høje forventninger, at vi læste aftalen om kommunernes økonomi, som regeringen og KL under stor dramatik fik forhandlet i hus. Selveje Danmark og Dansk Erhverv har længe efterspurgt større gennemsigtighed i den måde, sociale tilbud og indsatser på særligt social- og ældreområdet prissættes. Og at rammerne for styringen af kommunernes økonomi, økonomiaftalerne, kunne være et godt sted at starte.

I stedet trak aftalen den modsatte retning.

Taberen er borgeren
Hvorfor er det så vigtigt, hvordan kommunerne udregner deres priser på eksempelvis plejehjem og opholdssteder? Det er det, fordi borgeren risikerer ikke at få den bedste støtte eller omsorg til prisen.

Når kommunerne udregner priser på egne tilbud, glemmer de at tage alle omkostninger med. Udgifter til bygninger synes at være faldet ud af den blå himmel, græsset slår sig selv og den løbende vedligeholdelse – ja, den sker bare.

Jon Krog og Rasmus Larsen Lindblom
Branchedirektør i Selveje Danmark og velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Prisen spiller jo unægteligt en stor rolle, når den kommunale sagsbehandler skal vælge mellem kommunale, private og selvejende tilbud. Så når priserne ikke udregnes på samme måde, risikerer vi, at sagsbehandleren vælger et ellers godt tilbud fra på et forkert grundlag. 

Det er ikke kun et problem for den enkelte borger. Det er også et politisk problem. For også lokale politikere og embedsmænd mangler gennemsigtighed og overblik til at planlægge og styre udgifterne på tværs af forvaltninger. Netop behovet for økonomisk styrbarhed på socialområdet er da også et tilbagevendende mantra for KL, når økonomiske rammer og ny lovgivning skal forhandles.

Kommuneøkonomiaftalen er et skridt tilbage
Økonomiaftalen havde derfor været en god anledning til at gøre noget ved problemet. Men i stedet for at øge gennemsigtigheden i priser får kommunerne nu redskaber til at lukke sig om sin egen drift.

Kommunerne skal nemlig fremover fremsende endnu mere forsimplede budgetter til det regionale socialtilsyn, som derfor helt mister overblikket over sammenhængen mellem omkostninger og pris.

Så nemt slipper de ikke-kommunale tilbud ikke. De skal fortsat regne alle deres omkostninger med i prisen, ligesom de skal udarbejde egentlige årsregnskaber. Kravene er der ikke noget i vejen med – de skulle bare også gælde for kommunerne selv.

Ikke alle omkostninger regnes med
For når kommunerne udregner priser på egne tilbud, glemmer de at tage alle omkostninger med. Udgifter til bygninger synes at være faldet ud af den blå himmel, græsset slår sig selv og den løbende vedligeholdelse – ja, den sker bare. Det blev senest aktualiseret af KORA's rapport om tilkøbsydelser i hjemmeplejen på ældreområdet.

De høje kommunale priser blev i dagene efter rapporten åbent udfordret af kommunale politikere og embedsmænd, der ikke ønskede alle indirekte omkostninger medregnet, når kommunerne skulle konkurrere mod private og selvejende.

Man kan have forskellige politiske holdninger til henholdsvis kommunale, selvejende og private tilbud. Men der burde ikke være to meninger om, at det hverken gavner borgerne eller kommunernes økonomi, at kommunerne ikke tvinges til at regne alle sine omkostninger med i priserne og på den måde gør det umuligt for den enkelte sagsbehandler at træffe en afgørelse ud fra et kvalificeret grundlag.