Danske Havne: Uden statslige rammer risikerer vi huller i beredskabet

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne
Thomas Elm Kampmann
Direktør, Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot, 2. viceborgmester (K), Køge Kommune, formand, Danske Havne, byrådsmedlem Gruppeformand (K), Køge Kommune
Verden omkring os har ændret sig.
På få år er trusselsbilledet blevet mere komplekst, mere uforudsigeligt og rykket tættere på Danmark. Det gælder også vores havne.
Havnene er ikke længere kun knudepunkter for handel og transport. De er en central del af Danmarks kritiske infrastruktur og spiller en afgørende rolle for både forsyningssikkerhed, grøn omstilling og militær mobilitet.
Kort sagt: Havnene er rykket frem i frontlinjen.
Det forpligter. Men det forpligter ikke kun havnene.
I en krisesituation er det afgørende, at alle ved præcis, hvem der gør hvad.
Tine Kirk og Thomas Kampmann
Hhv. direktør og bestyrelsesformand, Danske Havne
En klar udfordring
Danske havne har i mange år arbejdet systematisk med sikkerhed. Det er en integreret del af driften og kulturen.
Og det afspejler sig også i en ny undersøgelse blandt danske erhvervshavne: 63 procent vurderer, at de i nogen grad er rustet til det aktuelle trusselsbillede. 16 procent i høj grad.
Samtidig svarer 16 procent i mindre grad, mens det kun er tre procent, der slet ikke føler sig rustet.
Det vidner om en sektor, der tager ansvar.
Danske Havne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 45 medlemmer i perioden 27. marts til 8. april 2026.
I alt har 36 medlemmer deltaget, og besvarelserne er afgivet af havnenes beredskabsansvarlige.
Undersøgelsen består af ni spørgsmål med fokus på sikkerhed, beredskab og rammevilkår for de danske erhvervshavne.
Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med at Danske Havne afholder havnekonference den 14.-15. april i København med fokus på sikkerhed og beredskab i en ny geopolitisk virkelighed.
Men undersøgelsen peger også på en klar udfordring: Mere end 65 procent af havnene efterspørger en tydeligere national retning for deres rolle i sikkerhed og beredskab. Og over 60 procent mangler konkret vejledning og støtte fra staten.
Meldingen er tydelig: Havnene er klar – men rammerne halter.
En reel risiko
Sikkerhed i dag handler ikke kun om hegn og adgangskontrol. Det handler om elforsyning, cybertrusler, bemanding, overvågning og nye typer hændelser som for eksempel droner over kritisk infrastruktur.
Det stiller nye krav til samarbejdet mellem havne og myndigheder. Men netop her viser undersøgelsen en udfordring: Et flertal af havnene oplever kun i nogen grad klarhed over roller og ansvar i en krisesituation.
Kun omkring 30 procent oplever, at de deltager i tilstrækkelige beredskabsøvelser. Og kun halvdelen vurderer, at de har de nødvendige rammer til at opretholde driften under forstyrrelser.
Det er ikke bare et koordinationsproblem. Det er en reel risiko. For i en krisesituation er det afgørende, at alle ved præcis, hvem der gør hvad.
Samarbejde mellem staten og havnene
Når næsten 70 procent af havnene peger på staten som hovedansvarlig for at ruste Danmark til det nye trusselsbillede, er det ikke et forsøg på at skubbe ansvaret fra sig. For lige så stor en andel mener også, at ansvaret skal findes i et samarbejde mellem staten og havnene.
Det er en klar appel om at staten viser lederskab. For sikkerhed kan ikke løses inden for hegnet alene. Det kræver en samlet national retning, klare prioriteringer og et stærkt samspil mellem havne, myndigheder og beredskab.
I dag er der for meget uklarhed. Og uklarhed skaber usikkerhed. Det har vi ganske enkelt ikke råd eller tid til.
Sikkerhed og grøn omstilling går hånd i hånd. Men begge dele kræver langsigtede og tydelige rammer.
Tine Kirk og Thomas Kampmann
Hhv. direktør og bestyrelsesformand, Danske Havne
Samtidig med at sikkerhedsdagsordenen vokser, står havnene midt i en anden afgørende opgave: Den grønne omstilling.
Det er i havnene, nye energiløsninger skal realiseres og den grønne industri udvikles.
Sikkerhed og grøn omstilling går hånd i hånd. Men begge dele kræver langsigtede og tydelige rammer.
Uden politisk retning risikerer vi ikke bare at svække beredskabet. Vi risikerer også at bremse investeringer og udvikling.
Havnene kan ikke stå alene
Havnene har erfaringen. De har viljen. Og de er allerede i gang. Men de kan ikke stå alene med en opgave, der i sin natur er national.
Derfor er behovet klart: Danmark har brug for en tydelig national strategi for havnenes rolle i sikkerhed og beredskab.
Med klare ansvarsfordelinger. Med prioriteringer. Og med et langt stærkere samspil mellem havne og myndigheder.
Ellers risikerer vi et beredskab med huller. Og det er en risiko, Danmark ikke har råd eller tid til.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- #dkpol: Mette Frederiksens formel virker ikke længere
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet

























