Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jytte Schmidt
Per Kofoed Larsen

Danske Seniorer vælger ny formand

Jytte Schmidt er ny formand for landsorganisationen Danske Seniorer. Benny Dyrdorf er genvalgt som næstformand.
Jytte Schmidt er ny formand for landsorganisationen Danske Seniorer. Benny Dyrdorf er genvalgt som næstformand.Foto: Danske Seniorer
20. oktober 2025 kl. 14.00

Danske Seniorer har valgt Jytte Schmidt som formand.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

”Jeg vil kæmpe for det gode liv for alle seniorer uanset helbred og formåen. Langt de fleste trives gennem gode fællesskaber, aktiviteter, oplevelser og godt socialt samvær. Derfor skal der være et alsidigt tilbud, der kan dække så mange forskellige behov som muligt”, udtaler Jytte Schmidt om sin nye post.

Schmidt blev valgt som formand på Danske Seniorers årlige kongres og skal nu repræsentere cirka 70.000 seniorer og 350 seniorforeninger landet over.

Hun afløser Per K. Larsen, der har siddet på formandsposten siden 2017.

71-årige Jytte Schmidt har i sit arbejdsliv været folkeskolelærer i 37 år.

Hun har desuden været aktiv i kommunalpolitik og har i 16 år været medlem af kommunalbestyrelsen først i Rougsø Kommune og nu i Norddjurs Kommune for SF.

På kongressen blev næstformand Benny Dyrdorf genvalgt. Han har været næstformand siden 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026