Danskere afviser højere borgmesterlønninger

VEDERLAG: Langt de fleste danske vælgere mener, at borgmestrenes løn er passende eller for høj. Alligevel anbefaler ekspert lønforhøjelse, mens borgmester efterlyser bedre 'efterløn'.

Direktørerne på landets rådhuse er ofte mange baner foran den politisk ansvarlige for administrationen, når det handler om lønniveau. 
Direktørerne på landets rådhuse er ofte mange baner foran den politisk ansvarlige for administrationen, når det handler om lønniveau. 

Der er ingen grund til at hæve borgmestrenes løn. I hvert fald ikke hvis man spørger vælgerne. Det fremgår meget klart af en meningsmåling, AB Analyse har foretaget for Altinget, i kølvandet på at regeringen har nedsat en kommission, der skal granske fuldtidsansatte politikeres lønforhold.

Godt 45 procent svarer, at borgmestrenes aktuelle løn er for høj, mens knap 50 procent mener, at lønniveauet er passende. Tilbage står lige omkring fem procent, som mener, at borgmestrene tjener for lidt.

Det anfægter imidlertid ikke KL's formand, Martin Damm (V), der mener, at der er et væsentligt behov for ikke blot at få set på, om borgmestres løn er tilstrækkelig, mens også om hele vederlagssystemet er skruet rigtigt sammen.

”Vi har haft nogle systemer, hvor lønnen ikke er blevet reguleret i takt med den generelle lønudvikling. Det betyder jo, at man kommer ud af trit, og det er det, der har skabt den her diskussion,” siger Martin Damm.

Fakta
Vederlagskommissionen

I forlængelse af regeringens aftale med Venstre, Konservative og SF om at hæve de menige lokalpolitikeres løn blev det besluttet at nedsætte en kommission, der skal se på fuldtids-politikernes løn. 

Kommissionen har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den fremadrettede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre skal være.

Tidligere departementschef Michael Christiansen er kommissionens formand.

Øvrige medlemmer af kommissionen er:

• Louise Gade, vicedirektør ved Aarhus Universitet, tidligere borgmester og rådmand i Aarhus Kommune.
• Rikke Hvilshøj, politisk chef i CEPOS, tidligere MF og minister.
• Tove Larsen, tidligere borgmester i Rødekro Kommune, senere i Aabenraa Kommune.
• Lisbet Lollike, direktør i Lollike Consult, tidligere direktør for Personalestyrelsen.
• Jes Lunde, kommunaldirektør i Rebild Kommune, tidligere MF for SF.

Kommissionen skal være færdig med sit arbejde inden udgangen af 2015.


Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Der er kommet et stigende misforhold mellem den løn, eksempelvis kommunaldirektører får, og den løn, borgmestre får.

Jacob Torfing, Professor ved Roskilde Universitet

Han anbefaler derfor, at man som det mindste får indført en lønstigningstakst, der afspejler den almindelige udvikling i samfundet.

”Ellers får man bare et nyt efterslæb efter nogle år, og så dukker den her diskussion op igen,” siger Martin Damm.

Fakta
Sådan har vi spurgt

En ny kommission skal se på borgmestres lønninger. I dag tjener en borgmester mellem 530.000 kr. og 925.000 kr. i løn om året alt efter kommunens størrelse. Hvad mener du om borgmestrenes lønniveau?

- Passende
- For højt
- For lavt

Sådan er der svaret
- Passende: 50 pct.
- For højt:     45 pct.
- For lavt:        5 pct. 

Fakta om målingen
Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget blandt 1.156 svarpersoner. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet perioden 14. august til 19. august. 





Dobbelt op til direktøren
En borgmester tjener i dag mellem 530.000 og 925.000 kroner alt efter kommunens størrelse. Det kan måske lyde som et fornuftigt niveau set i forhold til en gennemsnitlig lønindtægt, men det er imidlertid betydeligt mindre, end hvad borgmestrenes nærmeste samarbejdspartner i det daglige – kommunaldirektøren – tjener.

Netop sammenligningen med lønniveauet for de kommunale topchefer er faldet en række borgmestre for brystet, særligt efter kommunalreformen. Og det med god grund, mener Jacob Torfing, professor og forvaltningsforsker ved Roskilde Universitet.

”Der er kommet et stigende misforhold mellem den løn, eksempelvis kommunaldirektører får, og den løn, borgmestre får. Kommunaldirektørernes er steget i løn efter kommunalreformen på grund af de større kommuner og nye lønsystemer. Borgmestrene er ikke fulgt med i samme omfang,” siger Jacob Torfing.

I dag tjener de bedst betalte kommunaldirektører op mod to millioner kroner om året. Og eftersom borgmestre og topembedsmænd deler ansvar i mange situationer mener Jacob Torfing, at der er rum for at give borgmestrene en lønforhøjelse.

Borgmester på åremål
Samtidig vil en højere løn være mere konkurrencedygtig i forhold til andre ansvarsfulde stillinger i det offentlige og private erhvervsliv. Det kan være med til at gøre det lettere at rekruttere dygtige ledere til borgmestertjansen.

”Et tredje argument er, at en borgmester per definition er åremålsansat. Og der er jo mange steder, hvor man i erkendelse af, at man som åremålsansat lever med en stor jobusikkerhed, har valgt at lade det reflekteres i lønnen,” siger Jacob Torfing.

Et alternativ eller supplement til en højere løn kan ifølge ham være at indføre en slags ministerpension for borgmestre, som sikrer dem bedre rammer i en overgangsperiode, når de må forlade posten.

Netop usikkerheden i forhold til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter en politisk karriere er noget af det, som Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), er mest optaget af i forhold til diskussionen om borgmesterløn.

Eks-borgmestre i frit fald
For nogle år siden slog hans forgænger på posten, Tove Larsen (S), til lyd for en højere løn til borgmestrene. I hvert fald mente hun, at hendes løn burde være højere end de knap 770.000 kroner, hun alt i alt tjente.

Det sagde hun netop med henvisning til, at hendes ansvar var mindst lige så stort som de øverste administrative embedsmænd, der til gengæld kunne hæve en væsentligt højere gage.

I dag er Tove Larsen blevet en del af regeringens såkaldte Vederlagskommission, men spørger man Aabenraas nuværende borgmester, så har han ikke noget problem med sit lønniveau. For ham er det vigtigere, hvad der sker, når han ikke længere er borgmester.

”Jeg kommer fra det private erhvervsliv og har revet fire år ud af min kalender uden nogen garanti for, at jeg kan komme tilbage til det samme job bagefter. Derfor ønsker jeg mig mere, at man har en større sikkerhed efterfølgende i en overgangsperiode, hvor man ellers kan være i lidt frit fald i forhold til at komme ud i job igen,” siger Thomas Andresen.

Dokumentation

Så meget tjener en borgmester

Kommunestørrelse Årligt vederlag
>12.500 indbyggere 527.889 kr.
12.501-25.000 indbyggere 600.643 kr.
25.001-40.000 indbyggere 659.482 kr.
40.001-80.000 indbyggere 737.906 kr.
Over 80.000 indbyggere 825.939 kr.
Københavns Kommunes
overborgmester
925.622 kr

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Omtalte personer

Jacob Torfing

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, doctor scientiarum administrationis
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), MA (Essex 1988), ph.d. (Essex 1993)

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

Thomas Andresen

Fhv. borgmester (V), Aabenraa Kommune
diplomingeniør (Ingeniørhøjskolen i Horsens 2003)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion