Danskerne er uvidende, når det kommer til stramme regler for statsborgerskab

Jeg har boet i Danmark i 15 år, men har endnu ikke opnået retten til dansk statsborgerskab. For at kunne ansøge om statsborgerskab skal man først og fremmest opnå en permanent opholdstilladelse. Og som de fleste måske er bekendte med, har det såkaldte udlændingeområde længe været en kampplads for Christiansborg-politikere. Både når det glæder symbol- og realpolitik.

Jeg fik permanent opholdstilladelse i februar sidste år, altså efter 14 års ophold i Danmark. Jeg har aldrig fået sociale ydelser i form af kontanthjælp eller andet. Jeg har altid bidraget til det danske samfund, både ved at arbejde og betale skat såvel som ved at engagere mig frivilligt i samfundet. Derudover har jeg en dansk uddannelse, er gift med en dansk mand, og vi har børn.

Vupti, en stramning, der for mit vedkommende kom til at betyde, at udsigten til at få permanent opholdstilladelse fra den ene dag til den anden blev taget fra mig.

Buthaina Shaheen

Jeg var ellers tæt på at kunne få permanent opholdstilladelse i 2015, hvor jeg opfyldte alle de daværende krav: bestået danskprøve og 3,5 års kombination af arbejde og uddannelse. Men efter valget i 2015 begyndte Inger Støjbergs berømte stramninger – som endda blev fejret med kage.

En af stramningerne omhandlede, at uddannelse ikke skulle indgå i kravet til beskæftigelse i forhold til at kunne søge om permanent opholdstilladelse. Vupti, en stramning, der for mit vedkommende kom til at betyde, at udsigten til at få permanent opholdstilladelse fra den ene dag til den anden blev taget fra mig, og at jeg måtte vente yderligere seks år. 

Lang adskillelse fra familien

Hele processen med at gøre det mere og mere umuligt at få permanent opholdstilladelse og dermed også statsborgerskab kalder jeg strukturel og institutionel racisme. Netop fordi stramninger, som bliver indskrevet som en del af udlændingeloven, intentionelt rammer de brune og sorte medborgere i det danske samfund hårdest.

Statsborgerskab giver for eksempel ret til at stemme, og cirka hver tiende borger i Danmark har ikke denne demokratiske rettighed. De fleste har enten flygtningebaggrund eller er blevet familiesammenført, og mange kommer fra lande, hvor der er krig og politisk ustabilitet såsom Syrien og Afghanistan. For denne gruppe fylder emnet om permanent ophold og statsborgerskab meget. Både i forhold til civile rettigheder i Danmark, men også rettigheder i forhold til at kunne besøge andre dele af verden.  

I mit tilfælde har dét, at jeg ikke har dansk statsborgerskab, betydet lang periodevis adskillelse fra min familie.

Buthaina Shaheen

I mit tilfælde har dét, at jeg ikke har dansk statsborgerskab, betydet lang periodevis adskillelse fra min familie. Min mor, som er fra Syrien og nu bor i Jordan, fik afslag på sit visum til Østrig, hvilket også vil sige adgang til andre Schengen-lande. Når jeg vil besøge min mor i Jordan, kræver det derfor en sikkerhedsgodkendelse fra de jordanske myndigheder, fordi jeg har et syrisk-palæstinensisk rejsedokument.

Hvis jeg havde et rødbedefarvet pas, ville jeg ikke behøve at bekymre mig om dette. Adgangen til et rødbedefarvet pas sikrer friheden til at rejse ud og besøge familie og venner, som vi savner efter fordrivelsen. Det er især vigtigt i forhold til de familiemedlemmer, som har svært ved at få visum og komme til EU eller Danmark – fordi europæiske myndigheder er bange for, at de muligvis vil søge om asyl.