Debat

Danskerne er uvidende, når det kommer til stramme regler for statsborgerskab

De stramme statsborgerskabsregler er ikke bare skøre – de er racistiske. Jeg skal hele tiden omstille mig til nye regler og føler mig hverken tryg eller fri, skriver Buthaina Shaheen.

Reglerne for statsborgerskab er gang på gang blevet strammet, også med tilbagevirkende kraft. Det har blandt andet ramt kronikøren Buthaina Shaheen, der stadig venter på at få statsborgerskab efter 15 år i Danmark.
Reglerne for statsborgerskab er gang på gang blevet strammet, også med tilbagevirkende kraft. Det har blandt andet ramt kronikøren Buthaina Shaheen, der stadig venter på at få statsborgerskab efter 15 år i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har boet i Danmark i 15 år, men har endnu ikke opnået retten til dansk statsborgerskab. For at kunne ansøge om statsborgerskab skal man først og fremmest opnå en permanent opholdstilladelse. Og som de fleste måske er bekendte med, har det såkaldte udlændingeområde længe været en kampplads for Christiansborg-politikere. Både når det glæder symbol- og realpolitik.

Jeg fik permanent opholdstilladelse i februar sidste år, altså efter 14 års ophold i Danmark. Jeg har aldrig fået sociale ydelser i form af kontanthjælp eller andet. Jeg har altid bidraget til det danske samfund, både ved at arbejde og betale skat såvel som ved at engagere mig frivilligt i samfundet. Derudover har jeg en dansk uddannelse, er gift med en dansk mand, og vi har børn.

Vupti, en stramning, der for mit vedkommende kom til at betyde, at udsigten til at få permanent opholdstilladelse fra den ene dag til den anden blev taget fra mig.

Buthaina Shaheen

Jeg var ellers tæt på at kunne få permanent opholdstilladelse i 2015, hvor jeg opfyldte alle de daværende krav: bestået danskprøve og 3,5 års kombination af arbejde og uddannelse. Men efter valget i 2015 begyndte Inger Støjbergs berømte stramninger – som endda blev fejret med kage.

En af stramningerne omhandlede, at uddannelse ikke skulle indgå i kravet til beskæftigelse i forhold til at kunne søge om permanent opholdstilladelse. Vupti, en stramning, der for mit vedkommende kom til at betyde, at udsigten til at få permanent opholdstilladelse fra den ene dag til den anden blev taget fra mig, og at jeg måtte vente yderligere seks år. 

Lang adskillelse fra familien

Hele processen med at gøre det mere og mere umuligt at få permanent opholdstilladelse og dermed også statsborgerskab kalder jeg strukturel og institutionel racisme. Netop fordi stramninger, som bliver indskrevet som en del af udlændingeloven, intentionelt rammer de brune og sorte medborgere i det danske samfund hårdest.

Statsborgerskab giver for eksempel ret til at stemme, og cirka hver tiende borger i Danmark har ikke denne demokratiske rettighed. De fleste har enten flygtningebaggrund eller er blevet familiesammenført, og mange kommer fra lande, hvor der er krig og politisk ustabilitet såsom Syrien og Afghanistan. For denne gruppe fylder emnet om permanent ophold og statsborgerskab meget. Både i forhold til civile rettigheder i Danmark, men også rettigheder i forhold til at kunne besøge andre dele af verden.  

I mit tilfælde har dét, at jeg ikke har dansk statsborgerskab, betydet lang periodevis adskillelse fra min familie.

Buthaina Shaheen

I mit tilfælde har dét, at jeg ikke har dansk statsborgerskab, betydet lang periodevis adskillelse fra min familie. Min mor, som er fra Syrien og nu bor i Jordan, fik afslag på sit visum til Østrig, hvilket også vil sige adgang til andre Schengen-lande. Når jeg vil besøge min mor i Jordan, kræver det derfor en sikkerhedsgodkendelse fra de jordanske myndigheder, fordi jeg har et syrisk-palæstinensisk rejsedokument.

Hvis jeg havde et rødbedefarvet pas, ville jeg ikke behøve at bekymre mig om dette. Adgangen til et rødbedefarvet pas sikrer friheden til at rejse ud og besøge familie og venner, som vi savner efter fordrivelsen. Det er især vigtigt i forhold til de familiemedlemmer, som har svært ved at få visum og komme til EU eller Danmark – fordi europæiske myndigheder er bange for, at de muligvis vil søge om asyl.

Læs også

S strammede reglerne

Jeg søgte statsborgerskab, lige efter jeg fik mit statsborgerskabsbevis. Efterfølgende fik jeg besked om at sagsbehandlingen i gennemsnit tager 16 måneder, men på grund situationen i Ukraine må jeg forvente en forsinkelse.

Jeg tæller selvfølgelig dagene. Det handler ikke kun om at vente, som det gjorde inden april 2021. Socialdemokratiet har siden, sammen med andre partier, strammet reglerne, og det betyder blandt andet, at man fortsat skal være i fuldtidsarbejde under sagsbehandlingstiden. Støttepartierne blokerede ikke for disse stramninger, som jeg dengang håbede.

Hver gang der er valg, bruger jeg mange nætter på at spekulere på, hvilken behandling der venter mig og mange andre på den anden side.

Buthaina Shaheen

Indtil det lykkes mig at få statsborgerskab, er jeg nødt til hele tiden at organisere mit liv efter de evige stramninger og ændringer. Jeg føler mig hverken tryg eller fri til at træffe mine egne valg, til at indrette mit liv, som jeg ønsker.

Alle disse stramninger og krav, som man hele tiden skal sørge for at sætte sig ind i, omstille sig til at opfylde, kræver enormt meget energi. Hver gang der er valg, bruger jeg mange nætter på at spekulere på, hvilken behandling der venter mig og mange andre på den anden side. Surprise – der er ingen grund til optimisme. De fleste partier – også på venstrefløjen –  ser ikke ud til at ville stoppe stramningerne.

Tak til Frie Grønne

Jeg tror ikke, de fleste danskere kender til reglerne eller er klar over, hvor stressende de virker. "Har du ikke statsborgerskab endnu, selvom du har arbejdet og læst i Danmark? Selvom du har dansk mand og børn?" De spørgsmål bliver jeg ofte mødt af.

Forleden i en butik på Vesterbrogade i København talte jeg med ejeren. Han spurgte uskyldigt, om jeg ville stemme til folketingsvalget. "Jeg har ikke stemmeret," siger jeg, "jeg søgte sidste år". Han sagde, "ja, der er dit problem, du har søgt for sent". Jeg var i chok, da det gik op for mig, at han på ingen måder vidste, hvor stramme reglerne er – det troede jeg ellers, at politikerne var lykkedes med at kommunikere bredt ud.

Jeg var i chok, da det gik op for mig, at han på ingen måder vidste, hvor stramme reglerne er.

Buthaina Shaheen

Nogle kalder det for skøre regler. Men reglerne er ikke kun skøre, de er også racistiske. Derfor er jeg glad for, at der endelig kommer et parti som Frie Grønne, der tager anti-racisme op som en mærkesag. Måske netop fordi Sikandar Siddique har erfaringer med racisme i Danmark og har oplevet det på sin egen krop. 

Det har desværre også været min oplevelse. Jeg er underlagt racistiske regler og bliver forhindret i at opnå frihed til at kunne bevæge mig rundt i verden eller indrette mit liv, som jeg finder bedst. Eller kunne tage fulde demokratiske rettigheder i brug, som for eksempel ved at stemme til Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion