KL og socialpædagoger i fælles opråb: Staten må betale mere til hårdt presset specialiseret socialområde

DEBAT: Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser hurtigt. Derfor må staten tage et større økonomisk ansvar, skriver Thomas Adelskov og Benny Andersen. 

Af Thomas Adelskov og Benny Andersen
Henholdsvis formand for KL’s Socialudvalg og formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Trods en kæmpe indsats af medarbejdere, pårørende og frivillige, så er det ikke til at komme uden om, at det specialiserede socialområde er under pres.

Kommuner og medarbejdere skal hjælpe flere end nogensinde. Alt fra borgere med svære fysiske handicaps og behov for døgnhjælp til borgere med lette psykiske lidelser, som har behov for en ekstra hånd for at få det hele til at hænge sammen.

Det bliver sværere og sværere at få pengene til at passe. Udgifterne er steget – og stiger stadig – markant. Kravene til det, borgerne forventer at få, stiger samtidig i takt med danskernes generelle velstandsstigning.

På bare ét år er kommunale udgifter til voksne med handicap og psykisk sygdom steget med 700 millioner kroner, så man i 2019 brugte 34,2 milliarder kroner på området.

Det lægger et stort pres på kommunerne og medarbejderne, der er ansat til at hjælpe denne gruppe borgere.

Behov for politisk retning 
Inden længe skal socialområdet evalueres. Det har regeringen flere gange meldt ud. Det ser vi frem til. Der er behov for en samlet politisk retning og prioritering af området. Vi vil meget gerne hjælpe. Vi skal udvikle socialområdet.

Vi skal i langt højere grad sætte mennesket i centrum. Alle har håb, drømme og evner, som kan og skal bringes i spil. Det kræver de rigtige rammer. Der er brug for fleksible løsninger, der inddrager borgerne og sikrer den helhedsorienterede indsats, rigtig mange har så hårdt brug for.

Det kræver noget helt særligt at arbejde med udsatte. Det er mennesker, der befinder sig i meget sårbare positioner. De skal mødes af omsorgsfulde medarbejdere med specialiseret viden og indsigt. Derfor skal vi udbygge og værne om de faglige miljøer, så vi sikrer, at de rigtige kompetencer er til stede.

Skær i tilsynsbyrden
Socialområdet har udviklet sig markant bare de seneste ti år. Og udviklingen tager fortsat fart. Nye metoder og tilgange med fokus på at styrke borgernes egne ressourcer og livsmuligheder bliver løbende udviklet og afprøvet. Vi skal sætte endnu mere skub på udviklingen gennem forskning og kompetenceudvikling for hele socialområdet.

Vi har brug for et fagligt stærkt socialtilsyn, der kan understøtte med faglig sparring og rådgivning i forhold til tilbuddenes forskellige målgrupper og bringe deres viden i spil, så vi sammen kan udvikle kvaliteten på tilbuddene. Samtidig er der behov for, at den samlede bureaukratiske tilsynsbyrde bliver mindre. Vi foreslår derfor, at de forskellige tilsynsmyndigheder i højere grad tænkes sammen.

De meget komplekse og små målgrupper, som for eksempel borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, særligt skadede spæd- og småbørn (føtalt alkohol syndrom) og borgere med svære spiseforstyrrelser kræver højt specialiseret støtte, som den enkelte kommune har vanskeligt ved at levere. I dag samarbejder kommunerne både mellem hinanden og med regioner og private udbydere om at levere de tilbud, målgrupperne har behov for.

Det skal vi fastholde, men samtidig styrke og udbygge.

Kommuner skal kunne følge med
I det tværkommunale samarbejde kan der laves planer for området, hvor kommunerne forpligter sig til at samarbejde om og udvikle tilbudsviften.

Her er der behov for, at der fra centralt hold bliver taget større ansvar for at sikre, at den rette faglige viden udvikles og bevares, så de rigtige rammer er til stede.

Staten skal blandt andet sikre, at der sættes penge af til at opbygge og fastholde fagligt stærke vidensmiljøer, som giver let tilgængelig adgang til specialiseret viden og rådgivning i sagerne på det højtspecialiserede område.

I det hele taget er der behov for, at staten tager større ansvar for finansieringen af socialområdet.

Kommunerne skal kunne følge med, når der kommer flere mennesker, der har behov for hjælp. Ellers kan kommunerne ikke løfte opgaven med at sikre livskvalitet og bedre muligheder i livet for de borgere, der har allermest brug for det.

Det er en værdifuld investering til gavn for den enkelte og for hele samfundet.

Forrige artikel DF: Flertallet må sætte de kommunale embedsmænd på plads DF: Flertallet må sætte de kommunale embedsmænd på plads Næste artikel Komdir: Et stærkt embedsværk er ikke modsætningen til et stærkt demokrati Komdir: Et stærkt embedsværk er ikke modsætningen til et stærkt demokrati
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.