Koncernservice i Københavns Kommune skal finde ny direktør, da Ivan Kristoffersen efter ti år takker af på posten.
Det skriver han på LinkedIn.
"Til sommer giver jeg med nogen vemod slip efter mere end 10 lærerige år, men det er nødvendighedens logik, når drømme skal realiseres. Forude venter mere egen tid, familie i udlandet, rejser til fjerne himmelstrøg samt et mere fleksibelt arbejdsliv med det der nu måtte vise sig hen ad vejen," lyder det fra Ivan Kristoffersen.
Ivan Kristoffersen var forinden ansættelsen i Koncernservice ansat som koncernøkonomichef Moderniseringsstyrelsen i to et halvt år. Inden da var han tilknyttet Kulturministeriets administrationscenter som driftsøkonomichef.
Han er administrativt uddannet i Forsvarsministeriet og har desuden en master i Public Governance fra CBS i 2012.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- #dkpol: Intet nyt fra forhandlingslokalet
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Professor efterlyser realisme i kommunerne: ”Verden er i stykker, og det bliver værre”






















