Debat

Djøf: Kompetenceløft af offentlige indkøbere er afgørende for at sikre grønnere indkøb

Kommuner, regioner og stat skal samarbejde om at lave en ambitiøs og tværgående strategi for, hvordan vi kan sikre et kompetenceløft for de grønne indkøbere, skriver formand for Djøf Offentlig Sara Vergo. 

Regeringen vil lancere et kompetenceudviklingsprogram, så de statslige indkøbere bliver bedre rustet til at træffe det grønne og bæredygtige valg. Det ser vi meget positivt på i Djøf, skriver Sara Vergo.
Regeringen vil lancere et kompetenceudviklingsprogram, så de statslige indkøbere bliver bedre rustet til at træffe det grønne og bæredygtige valg. Det ser vi meget positivt på i Djøf, skriver Sara Vergo.Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Sara Vergo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

380 milliarder kroner. Det er det beløb, som kommuner, regioner og stat hvert år køber ind for. Samtidig er de offentlige indkøb forbundet med et højt klimaaftryk, som regeringen estimerer til at være 12 millioner tons CO2 om året.

Derfor ligger der et enormt potentiale i at dreje de offentlige indkøb i en grønnere retning til gavn for samfundet og de ambitiøse klimamål, som vi har sat os i Danmark.

Temadebat

Hvordan kan kommunerne sætte turbo på de grønne indkøb?

Altinget Kommunal giver i en ny temadebat ordet til partier, kommuner, eksperter og grønne aktører, som vil give deres bud på, hvordan det offentlige kan sætte turbo på de grønne indkøb.

Er regeringens planer realistiske - og er de ambitiøse nok? Hvilke indkøb gemmer det største potentiale, og kan principper om lavest mulige priser forenes med ambitionerne?

Hvordan undgår man, at øvelsen ender som en stor omgang ‘greenwash’, hvor tallene i regnearket er grønne, uden at resultaterne i praksis følger med?

Og er EU’s udbudsregler overhovedet forenelige med ønsket om at tænke bæredygtighed og offentlige indkøb sammen?

Panelet består af:

  • Jimmy Holst Rydahl, direktør i Fortem
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), udvalgsformand Kommunernes Landsforening (KL)
  • Kathrine Olldag (R), kommunalordfører
  • Tom Heron, direktør for Miljø, Energi og Vand i Niras
  • Katarina Ammitzbøll (K), kommunalordfører
  • Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA
  • Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito
  • Jesper Langkjær, formand for IKA - foreningen af offentlige indkøbere
  • Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv
  • Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling
  • Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI
  • Rikke Dreyer og Jakob Lamm Zeuthen, formand og næstformand i Forum for Bæredygtige Indkøb
  • Jette Gottlieb (EL), kommunalordfører
  • Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Vi kan se, at der allerede sker meget. Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra KL, at 89 procent af de kommunale indkøbschefer vurderer, at der bliver købt mere grønt og bæredygtigt ind i dag end for tre år siden. Det er positivt, men vi er ikke i mål endnu – og der er mange steder, hvor vi kan sætte ind.

Et oplagt sted at starte er på kompetencesiden. Som en del af regeringens strategi for grønne offentlige indkøb vil man lancere et kompetenceudviklingsprogram, så de statslige indkøbere bliver bedre rustet til at træffe det grønne og bæredygtige valg. Det ser vi meget positivt på i Djøf, men vi vil appellere til, at politikerne er ambitiøse, sætter tempoet i vejret og afsætter midler, der sørger for en opkvalificering, som kommer hele vejen rundt.

Det kræver ambitioner og kompetencer at købe grønt
For det er ikke nemt at købe grønt ind, og nye fokusområder i opgaveløsningen kræver nye kompetencer. Det viser flere undersøgelser, og de offentlige indkøbere mangler klare retningslinjer og guidelines til, hvordan indkøbene kan drejes i en grønnere retning.

Vi skal identificere, hvordan vi på den bedst mulige måde kan gøre det nemmere for de dygtige medarbejdere at købe grønnere og mere bæredygtigt.

Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig

Med nye arbejdsopgaver følger nye krav, og der er en lang liste af faktorer, som medarbejderne skal tage stilling til i fremtiden. Derfor kræver det, at vi laver en afdækning af, hvor behovene ligger, og hvordan vi laver en løsning, der specifikt understøtter de kompetencer, som medarbejder efterspørger og har brug for.

Kompetenceudviklingen skal ske i samarbejde med kommuner, regioner og stat. Vi skal identificere, hvor udfordringerne ligger, og hvordan vi på den bedst mulige måde kan gøre det nemmere for de dygtige medarbejdere at købe grønnere og mere bæredygtigt. Kun på denne måde kan vi lave en tværgående og ambitiøs strategi, der kommer til at virke i praksis.

Gode eksempler skal frem i lyset
Men kompetenceudviklingen kan ikke stå alene. Der skal samarbejdes på tværs af kommuner, regioner og stat og fastsættes rammer for, hvordan man nemmere kan booste de grønne indkøb og definere, hvad der egentlig udgør et ”grønt indkøb”.

Vi skal have de gode bæredygtige eksempler frem i lyset. For et godt og bæredygtigt initiativ fra en kommune kan formentlig også virke i en anden. Dermed kan de kommuner, der er lidt længere på området måske fungere som rollemodeller og inspirationskilder for andre.

Der ligger enorme muligheder i de offentlige indkøb, når det kommer til at sænke det danske klimaaftryk.

Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig

Som et led i vedtagelsen af regeringens nye strategi skal vi tage en debat om, hvordan vi bedst understøtter den offentlige indkøbsmuskel og skaber de bedste vilkår for en grøn omstilling af de offentlige indkøb.

Skal vi opsætte fælles mål og rammer? Hvordan kan vi inddrage praktikere og indkøbere, så vi ender med en løsning, der fungerer i kommuner, regioner og stat? Og hvordan sørger vi for, at det bliver nemmere at vurdere og træffe de bæredygtige valg?

Der ligger enorme muligheder i de offentlige indkøb, når det kommer til at sænke det danske klimaaftryk. Det er en mulighed, vi skal gribe, men det kræver, at vi i fællesskab handler på de gode intentioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00