Djøf til V-borgmester: Dagpengepisk til dimittender er ikke vejen frem

Af Henning Thiesen
Formand for Djøf
Det er desværre gået sport i at mistænkeliggøre unge, der netop har færdiggjort deres uddannelse og er på vej ud på arbejdsmarkedet.
I de seneste uger har vi hørt økonomi- og indenrigsministeren tale om, at de nyuddannede hygger sig på dagspengene, at Cepos (ikke just overraskende) mener, at dagpengene bør sænkes.
Og nu melder Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), sig også på banen, idet hun her i Altinget 17. maj både taler for mere pres på de nyuddannede og lavere dimittendsats.
Skriv til debat@altinget.dk
København kan tage teten
Selvfølgelig er en ledig dimittend én for mange. For den enkelte. Og for samfundet.
I Djøf samarbejder vi derfor fortsat meget gerne med Københavns Kommune – og alle andre kommuner – om at øge beskæftigelsen for nyuddannede.
Vi håber, at Cecilie Lonning-Skovgaard vil invitere på en kop kaffe i den nærmeste fremtid, så vi kan uddybe mulighederne.
Henning Thiesen
Formand for Djøf
Vi noterer os med tilfredshed de konkrete forslag fra Cecilia Lonning-Skovgaard om jobmesser, større samarbejde med IT-miljøerne og andre sektorer med stor efterspørgsel - samt om fastholdelse af dygtige internationale studerende.
Det er alle områder, som Djøf meget gerne bidrager til, og det vil være yderst konstruktivt, hvis Københavns Kommune vil tage teten på disse vigtige indsatsområder.
En kaffeaftale med borgmesteren
Der er også behov for at fastholde og meget gerne udvide de forskellige matchordninger, der hjælper akademikere til at møde små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte medarbejdere med en lang videregående uddannelse.
Vi ved, at det rent faktisk bidrager til at øge virksomhedernes vækst og øger beskæftigelsen – ikke kun for akademikere, men især for faglærte og ufaglærte.
Så vi ser store perspektiver i at fortsætte et godt samarbejde med Københavns Kommune om beskæftigelsesindsatsen til gavn for de ledige, for virksomhederne og for København.
Vi håber, at Cecilie Lonning-Skovgaard vil invitere på en kop kaffe i den nærmeste fremtid, så vi kan uddybe mulighederne.
På mødet kan vi måske også få ryddet et par misforståelser af vejen.
Dimittender er allerede i dag underlagt mere kontrol end andre ledige. Ud over pligten til at tage jobtilbud, som de deler med alle ledige, skal de i særlige tilfælde også være villige til fire times daglig transport, hvis der øjnes en jobmulighed langt fra bopælen.
Så når Cecilie Lonning-Skovgaard tilsyneladende møder mange ledige, der er så komfortable i deres ledighed, at de meget gerne holder fast i den, må jeg blot konstatere, at dem møder vi stort set aldrig i vores rådgivning eller i A-kassernes systemer.
Misvisende sammenligninger
Det er nu også svært at se rationalet i at vælge de 13.000 kroner, man kan få i dagpenge som nyuddannet – når vi samtidig kan se, at den gennemsnitlige startløn for en nyuddannet djøf’er i den private sektor er på over 35.000 kroner
Og kan vi så ikke en gang for alle få manet de misvisende sammenligninger af SU’en og dimittendsatsen til jorden.
Der er forsvindende få studerende, der kan leve kun af SU – det vidner alene huslejeniveauet i Københavns Kommune meget klart om. Langt de fleste studerende har derfor studiejob ved siden af.
På Københavns Universitet gælder det eksempelvis 83 procent af medlemmerne af Djøf Studerende. Og på CBS hele 86 procent.
Faktisk oplever mange et indkomsttab, når de kommer på dimittendsats, idet studiejobbet jo ryger, når studiet er færdiggjort. Dertil kommer, at en lavere dimittendsats er at gamble med det dagspengesystem og dermed den flexicurity-model, som er en kæmpe force for det danske arbejdsmarked.
Tvungen praktik kan udvande kvalitet
Endelig må det siges, at der er et hav af initiativer på universiteterne, der netop sigter mod at matche studium og job, som borgmesteren efterlyser.
Det vigtige er, at de ikke underkender fagligheden, men stimulerer den, så vi får de bedst mulige kandidater ud. Derfor må vi også melde pas, når borgmesteren taler om tvunget praktik på alle universitetsuddannelser.
Praktik – eller projektorienterede forløb, som det nu formelt hedder – er i dag en mulighed på langt størstedelen af universitetsuddannelserne, men det er faktisk ikke lige relevant på alle.
Eksempelvis har nogle uddannelser allerede så tæt kobling med virksomhederne på anden vis, at en tvungen praktik oveni vil tage tid fra den teoretiske læring og dermed udvande uddannelsernes kvalitet.
Omtalte personer
Indsigt
Lars Boje Mathiesen51 årI dag
MF (BP), fhv. partiformand og MF, Nye Borgerlige
Knud Aarup71 årI dag
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, bestyrelsesmedlem den selvejende institution Måløvgård, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
Bent Andersen96 årI dag
Fhv. formand, Cowi

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Se tallene: Storbyer halter efter hovedstadens velfærdsboom























