Eftertragtede puljer giver usikker økonomi
Kim Rosenkilde
RedaktørHver pulje har jo en god begrundelse. Men de er symptomer på en syg måde at styre kommunernes økonomi, som er blevet værre efter vedtagelsen af budgetloven.
Finn Sørensen (EL)
Kommunalordfører
De sidste par år er der oprettet flere store puljer til at finansiere den kommunale økonomi. I 2014 når andelen af kommunale kroner, der fordeles via puljer uden om bloktilskuddet, op på 1,8 milliarder kroner stigende til over to milliarder i 2015.
Det har gjort puljerne til en så stor del af kommunernes samlede økonomi, at det har udviklet sig til en betydelig udfordring i mange kommuners økonomiske styring.
"Vi oplever det som et stort problem. Særligt fordi mange af de her puljer kun udmåles for et enkelt år af gangen. Vi så hellere, at flere af de her midler bliver fordelt over bloktilskuddet, så vi har bedre mulighed for langsigtet budgetplanlægning," siger Niels Højberg, formand for kommunaldirektørforeningen Komdir og stadsdirektør i Aarhus Kommune.
Mange søger puljer
53 kommuner søgte Økonomi- og Indenrigsministeriet om at få tilskud til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (§16). 30 kommuner modtog midler fra puljen.
38 kommuner har søgt om at få andel i den sociale særpulje (§17). 31 kommuner har modtaget midler fra puljen. Herunder har Københavns og Køge Kommune lagt beslag på henholdsvis 100 og otte millioner kroner som en del af deres flerårige udviklingsaftale.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
