Debat

Enhedslisten: Arbejdsmiljøet skal forbedres, hvis vi skal beholde vores velfærdsmedarbejdere

DEBAT: Vi hører om alt for mange sager, hvor sygeplejersker, pædagogmedhjælpere, jordemødre og SOSU'er siger op, fordi de har for mange opgaver at løse på for kort tid. Det skal der laves om på, skriver Jette Gottlieb.

Jette Gottlieb har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden folketingsvalget. Hun var også valgt ind fra 1994 til 2001.
Jette Gottlieb har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden folketingsvalget. Hun var også valgt ind fra 1994 til 2001.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har et stort problem med mangel på arbejdskraft og på praktikere, der kan udføre alle de opgaver, der er samfundsmæssigt vigtige.

Det er ikke så mærkeligt. For i de sidste 20 år har den politiske parole været, at Danmark skulle være et videnssamfund - underforstået, at så kunne selve produktionen finde sted i andre lande.

Det har ikke just inspireret uddannelsessøgende til at søge ind i praktikerfagene. Og det har igen betydet, at det nu efterhånden er ved at være alment anerkendt, at der begynder at blive mangel på kvalificerede udøvende. Det gælder både i produktionen og indenfor den offentlige velfærd.

Der skal gøres op med vanetænkning
I forhold til den offentlige velfærd er der tre afgørende skridt, der skal tages her og nu.

Fakta

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover. Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For det første skal de offentlige arbejdsgivere - og specielt de kommunale - vise, at de respekterer og værdsætter de ansatte. Der er ikke noget tidspunkt, der er bedre, end mens man står lige midt i overenskomstforhandlingerne. Det drejer sig ikke kun om, at lønnen for de lavestlønnede skal op. Det skal den.

Besynderligt nok finder vi netop de lavestlønnede blandt dem, der varetager de sociale og sundhedsmæssige omsorgsopgaver.

Besynderligt nok finder vi netop de lavestlønnede blandt dem, der varetager de sociale og sundhedsmæssige omsorgsopgaver.

Jette Gottlieb (EL)
Kommunalordfører

Det er meget nærliggende at antage, at det har noget at gøre med, at det i overvejende grad har været kvindefag. Men det siger også, at der er megen vanetænkning, der skal gøres op med.

Gennem en ny overenskomst kan der også tilbydes andre forhold, der kan øge kræfterne i omsorgsopgaverne - for eksempel ved at sikre de ansatte retten til at komme på fuld tid, hvis de ønsker det.

Læs også

Forbedret arbejdsmiljø
For det andet er det vigtigt, at vi har uddannet personale til at varetage de sociale og sundhedsmæssige opgaver. Derfor er det nødvendigt, at de ansatte får mulighed for opkvalificering. Det gælder både de allerede ansatte og dem, der søger ind på områderne.

Der er en lige og nem vej til, at en ansat kan uddanne sig til SOSU-hjælper, eller at en SOSU-hjælper kan uddanne sig som SOSU-assistent. Der kan muligvis findes nye veje, hvorunder man kan deltidsuddanne sig samtidig med, at man arbejder.

For det tredje må vi sikre, at arbejdsmiljøet på områderne bliver markant forbedret, så de ansatte har kræfter og lyst til at blive der. Vi hører om alt for mange sager, hvor sygeplejersker, pædagogmedhjælpere, jordemødre eller SOSU'er siger op, fordi de har for mange opgaver at løse på for kort tid. Og det er vel at mærke opgaver, hvor de personlige relationer til borgerne betyder alt.

Faglighed må ikke svækkes
Det er noget, der virkelig øger kvaliteten i velfærden, hvis man kan sikre at den ansatte og borgeren kender hinanden. Derfor kan det ikke nytte, hvis man som barn eller ældre hele tiden udsættes for, at hjemmehjælperen eller pædagogen udskiftes.

Her må vi altså sikre, at det er de nære og personrelaterede opgaver, der har højest prioritet for det nuværende personale, og det må overvejes, om det er muligt at ansætte yderligere personale til at understøtte funktionerne. Eventuelt med garanti for uddannelsesplads, hvis det ønskes. Det vigtige er, at den samlede faglighed ikke svækkes

Både i trepartsaftalen fra november, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik - og i finansloven for 2021 - går tilsvarende tankegange igennem.

I trepartsaftalen forpligtede kommunerne sig til at ansætte voksne elever (på 25 år og derover) allerede fra uddannelsens begyndelse. Det skal sikre, at eleverne får løn under det indledende grundforløb, og det skal give sikkerhed for, at de har en praktikplads efter grundforløbet.

Væsentlig barriere
I finansloven blev der afsat mange forskellige midler til opkvalificering og en mulighed for, at der i ældreplejen kan ansættes yderligere ufaglært personale - også personer uden tidligere erfaring inden for området. Man kan så håbe, at de pågældende på sigt får lyst til at uddanne sig indenfor området.

Parallelt med den ekstra pose penge giver finansloven også mulighed for, at en række grupper kan påbegynde en uddannelse som SOSU-assistent på 110-procents dagpengesats. Det gælder arbejdsløse voksne over 30 år, ufaglærte og faglærte med en uddannelse, de ikke længere kan bruge.

Der er således i 2020 taget mange beslutninger, der gør det muligt at tage hul på problemet med de manglende varme hænder. Indtil nu har det stået som en væsentlig barriere for at skabe øget velfærd og en tryg livssituation for vores børn og gamle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Ryde Gottlieb

MF (EL), fhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2006-09
Tømrer (Langhoff & Søn. 1986), cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976)

0:000:00