Erhvervsforening: Skat på offentlig drift kan styrke velfærden

Af Christian Jensen og Kim Laustsen
Hhv. direktør, cand.oecon. (agro.) og chefanalytiker, cand.merc. (mat.)

De sidste par år har innovationsminister Sofie Løhde arbejdet på at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Et af redskaberne har blandt andet været det meget omtalte omprioriteringsbidrag på 2 procent.

Mere reelt burde det betegnes som årlige besparelser i den offentlige sektor efter grønthøstermetoden. For store dele af den offentlige sektor kan det give mening at arbejde med en sådan generel effektiviseringsøvelse, men for andre områder kan det være katastrofalt. Det gælder især aktiviteter eller investeringer, der kun kan løftes af fællesskabet – for eksempel kernevelfærd og kulturområdet. Dertil kommer, at omprioriteringsbidraget alene omfatter statslige institutioner. Kommunale og regionale institutioner bør underlægges det samme effektiviseringskrav som de statslige institutioner.

Konkurrence mellem offentlig og privat
Regeringen bør derfor kigge efter andre og mere hensigtsmæssige instrumenter. I virkeligheden drejer det sig om at lave reformer, så der bliver skabt en reel konkurrence mellem offentlige institutioner og private aktører om at producere og levere offentlige ydelser og service. I den private sektor er der en løbende kamp om at overleve på markedet, hvilket konstant lægger et helt naturligt pres på løbende kvalitetsforbedringer og effektiviseringer.

Den offentlige sektor halter
Vi har i årevis forsøgt at overføre de gode sider af den private sektors jagt på produktivitetsgevinster til den offentlige sektor ved at fremtvinge udliciteringen af offentlige aktiviteter. Det har givet noget, men langtfra nok. Når udliciteringsinitiativerne ikke har forhindret udviklingen af en stadig større offentlig sektor, hænger det sammen med, at der ikke er et klart målbart instrument, der viser, om en offentlig driftsaktivitet udvikler sig lige så effektivt, som hvis opgaven blev løst i en naturlig kappestrid mellem aktører i den private sektor.

Den offentlige sektor gør os sårbare
Den offentlige sektors aktiviteter er finansieret via skatter og afgifter, mens den private sektor er finansieret via salg af tjenester og vareydelser, som afsættes til en aftalt pris inden for rammerne af en aftalt kvalitet. De offentlige driftsaktiviteter producerer ikke direkte økonomisk overskud. Formålet er ikke en drift, der skaber overskud til videreudvikling, og en drift, der skal svares skat af, hvilket er tilfældet i den private sektor. Hver gang vi udvider offentlige aktiviteter på bekostning af private aktiviteter, gør vi os selv lidt fattigere og mere sårbare. Fattigere, fordi den offentlige sektor ikke på samme måde som den private har et incitament til produktivitetsforbedringer og til at generere et overskud, som kan beskattes. Mere sårbar, fordi en stadig større offentlig sektor øger presset på den relativt mindre private sektor.

Hver gang vi udvider offentlige aktiviteter på bekostning af private aktiviteter, gør vi os selv lidt fattigere og mere sårbare. 

Frederiksberg Erhvervsforening

Udliciter – og spar penge
Vi har i mange år reguleret den private sektor inden for for eksempel miljøområdet med skatter og afgifter for ad den vej at ændre adfærden i den private sektor. De samme mekanismer kan overføres til regulering af de offentlige service- og driftsaktiviteter.

En særlig skat på offentlige service- og driftsaktiviteter er vejen til løbende kvalitetsforbedringer og effektiviseringer i den offentlige sektor. Såfremt for eksempel en kommune selv ønsker at udføre en given driftsopgave, skal der betales en særlig "drifts-skat" på den kommunale drift til staten. Udliciteres opgaven derimod til en privat aktør, falder der ikke nogen "drifts-skat" til staten. Kommunen sparer således penge, når den vælger at udlicitere driftsopgaver.

"Drifts-skatten" har til formål at modsvare tabet af produktivitetsgevinsten og de heraf afledte skatteindtægter, som ville være kommet ind ved, at aktiviteterne var blevet udført af private aktører. Dermed bliver private og offentlige aktører mere konkurrencemæssigt jævnbyrdige, når samfundets opgaver skal udliciteres. Omprioriteringsbidraget kan således erstattes af "drifts-skatten".

En bæredygtig offentlig sektor 
Resultatet bliver en privat sektor i vækst, og den offentlige sektor vil få en langt mindre og mere bæredygtig størrelse. Samfundsøkonomien vil på en lang række områder blive forbedret med større skatteindbetalinger fra en større privat sektor og et mindre lønpres fra den offentlige sektor etc.

Konkurrencedygtig offentlig sektor og erhvervsliv
De større skatteindbetalinger vil på sigt betale for den merudgift, der er ved opstarten af "drifts-skatten" på offentlig drift. På længere sigt vil det større skatteprovenu i statskassen kunne finansiere skattelettelser på løn. Derved bliver det dels igen mere attraktivt at arbejde, og dels gør det os alle i stand til at efterspørge flere private serviceydelser og investeringer.

Suppleres "drifts-skatten" med et loft over statens gældsætning, vil dette bidrage til at øge politikerne og statens interesse for at få skabt en langt mere bæredygtig samfundsøkonomi og en langt mere konkurrencedygtigt offentlig sektor og erhvervsliv.