Borgmester og direktør: Pengene må følge med, hvis vi skal lave flere universitetsuddannelser i provinsen

Det er i dag en stor underskudsforretning at tilbyde universitetsuddannelser uden for de største byer i Danmark. Underskuddet gør universiteterne tilbageholdne med at oprette nye uddannelser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, og det er kun fire procent af de studerende, der læser uden for de største byer, selvom undersøgelser faktisk viser, at ikke alle unge har lyst til at flytte til storbyen.

Samtidig har stadig flere arbejdsgivere i hele landet behov for højtuddannet arbejdskraft. Det er derfor en fuldstændig uholdbar udvikling, der i sidste ende kan være en trussel mod sammenhængskraften, væksten og innovationen i vores land.

Heldigvis har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være flere universitetsuddannelser i de mellemstore provinsbyer. Men skal vi i mål med den opgave, er det afgørende, at pengene følger med ambitionerne.

Der er derfor brug for et opgør med den måde, vi tænker finansiering på. Systemet er gennem sit taxametertilskud lige nu indrettet til at belønne de store campusser med uddannelser, der optager flere hundrede studerende om året. Det er helt skævt.

Hvis politikerne har en reel hensigt om at skabe mere balance mellem land og by, så bliver finansieringen nødt til også at passe til de mellemstore campusser i provinsbyerne.

Fonden til udflytning af uddannelser bør være permanent

Vi har tre løsninger på problemstillingen. Vi foreslår som det første, at taksten til universitetsuddannelserne uden for de store byer forhøjes med minimum en faktor 1,25 og indfases allerede fra næste år.

Ambitionen om at flytte uddannelser ud i hele landet og dermed styrke væksten og sammenhængen på tværs af landsdele vil mislykkes, hvis vi ikke afsætter penge til regionale uddannelser.

Jesper Frost Rasmussen, Lone Saaby
Hhv. borgmester, Esbjerg Kommune, direktør i Education Esbjerg

Der er for få uddannelser på de mellemstore campusser, så over de næste mange år skal vi oprette flere. Men det koster mange penge at skabe nye studie- og forskningsmiljøer og opbygge uddannelser fra bunden.

Undervisere og forskere skal ansættes længe inden, at der kommer studerende – og pengene udløses først, når de studerende består deres eksamen. Vores andet forslag er derfor at gøre fonden med midler til at udflytte uddannelser permanent og ikke lade den stoppe ved dens nuværende udløb i 2028.

Danmark har høje ambitioner på klimaområdet og et erhvervsliv, der higer efter at udvikle nye løsninger, der kan løse klimakrisen. Den slags innovation skal universiteterne støtte op om.

Men udstyr til en ny Power-to-X- uddannelse kan hurtigt beløbe sig op i mindst 40 millioner kroner, så hvad nytter det, at universiteterne gerne vil udbyde de dybt nødvendige uddannelser, hvis der ikke er penge til forskningsudstyret? Lokale midler er på plads, men kan ikke dække hele beløbet.

Der bør derfor, som det tredje, oprettes en særlig statslig pulje, der skal medfinansiere dyrt forskningsudstyr, når nye forskningsmiljøer skal etableres. Vi foreslår, at udbetalingen fra den statslige pulje kun sker, når der samtidig er medfinansiering af en betydelig del af udgifterne fra lokale virksomheder, kommuner, regioner eller fonde.

Der er brug for ambitiøs, politisk handling mere end nogensinde før. Ambitionen om at flytte uddannelser ud i hele landet og dermed styrke væksten og sammenhængen på tværs af landsdele vil mislykkes, hvis vi ikke afsætter penge til regionale uddannelser.

Provinsen efterspørger universitetsuddannede

I takt med, at universitetsuddannede kommer til at udgøre næsten en tredjedel af arbejdsstyrken, og at højtuddannedes arbejdskraft bliver mere og mere afgørende for både private virksomheder og offentlige arbejdspladser i hele landet, er det bydende nødvendigt, at de unge også kan læse en lang, videregående uddannelse uden for de største byer.