Færre børn end forventet kan sikre Wammen flere milliarder i kassen

Mindre modvind i 2030'erne

Kigger man nogle år længere ud i fremtiden, er der dog grund til at være forsigtig, tilføjer han.

"Det er klart, at på den lange bane er det en udfordring, hvis der bliver født færre børn. Både i forhold til arbejdskraft, skatter og finansieringen af velfærdssamfundet i bredere forstand," siger han.

Også Søren Hove Ravn, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet, peger på, at der måske nok kan blive økonomiske fordele i det kommende årti. Til gengæld vil det gøre situationen mindre gunstige de efterfølgende år.

"Færre børn vil kunne mindske noget af de kommende års megen omtalte hængekøjeudfordring, hvor vi bliver færre til at finansiere offentlige udgifter til flere ældre men jo også flere børn. Når vi runder 2040, vil den ekstra medvind til gengæld begynde at vende til modvind, fordi der så bliver færre i arbejdsstyrken," siger Søren Hove Ravn.

Ifølge professor i økonomi Mette Ejrnæs fra Københavns Universitet så vil en lavere såkaldt fertilitetsrate og dermed færre fødte børn dog samlet set styrke den finanspolitiske holdbarhed. Også på langt sigt.

Økonomisk Råd: Danskere er en underskudsforretning

Mette Ejrnæs er en del af formandskabet for De Økonomiske Råd og henviser til beregninger rådet lavede i forbindelse med sin efterårsrapport i 2016.

Her nåede man frem til, at et højere fødselstal ville forringe de offentlige finanser på lang sigt. Det omvendte vil ifølge Mette Ejrnæs så gøre sig gældende ved et lavere fødselstal.

"Beregningerne viste i 2016, at det samlet set kostede hver gang, der bliver født en dansker," siger Mette Ejrnæs.

Ifølge De Økonomiske Råd skyldes det, at en gennemsnitlig nyfødt over hele livet forventes at koste mere i offentlige udgifter, end han eller hun kommer til at betale i skat.

Rådet nåede i 2016 frem til, at den såkaldte holdbarhedsindikator blev svækket med 0,2 procent af BNP, hvis fertilitetsraten steg 0,1 procentpoint. Det omvendte vil så gøre sig gældende ved at fald i fertilitetsraten.

Finansministeriet har ikke ønsket at oplyse Altinget om, hvordan de forventer, at en nedjustering af fertilitetsraten vil påvirke ministeriets fremskrivninger. Når det kommer til befolkningsfremskrivningernes forudsætninger henviser man i stedet til DREAM 

Forbedringer for milliarder - på sigt

DREAM opererer aktuelt med en fertilitetsrate på 1,9 i 2030, men har endnu ikke lagt sig fast på, hvor meget fertilitetsraten må forventes at blive nedjusteret i deres kommende befolkningsfremskrivninger.

Beregninger fra DREAM viser, at en nedjusteringen af fertilitetsraten til 1,7 vil betyde, at der vil blive født mellem 5.000 og 6.000 færre børn årligt fra 2029 og frem til i hvert fald 2050. 

Ifølge professor i demografi Rund Lindahl-Jacobsen fra Syddansk Universitet, så vil en fertilitetsrate på 1,6 imidlertid være mere retvisende.

"Ud fra de seneste 30 års udvikling ser det ud til, at det er det niveau, vi vil lande på," siger han.

I vismændenes seneste rapport om dansk økonomi opgøres den langsigtede finanspolitiske holdbarhed til 0,3 procent af BNP. Det svarer ifølge vismændene til ni milliarder kroner.

Hvis De Økonomiske Råds beregninger fra 2016 fortsat holder stik, vil en nedjustering af fertilitetsraten fra 1,9 til 1,6 alt andet lige betyde, at holdbarhedsindikatoren vil blive løftet med 0,6 procentpoint.

Det vil svare til en forbedring i størrelsesordenen 18 milliarder kroner.