Fagforeningsbosser: Der skal flere penge til velfærd, når vi bliver flere danskere

Nu er det nu. Med en kommende velfærdslov har vi endelig muligheden for som samfund at sikre et anstændigt velfærdsniveau i takt med at vi bliver flere danskere. Og sikre os mod fremtidige regeringers udhuling af velfærden.

Derfor beder vi om en bred politisk forsikring om, at de sidste mange års udhuling af den offentlige velfærd stoppes, og at vi genopretter et værdigt serviceniveau.

Når vi ikke regulerer udgifterne til velfærd i takt med at vi bliver flere danskere, bliver konsekvensen, at der er færre penge pr. borger. Og når vi ovenikøbet bliver flere udgiftstunge grupper – børn, ældre, udsatte – udhules kvaliteten markant.

Flere danskere, flere penge
Havde vi haft en regulering af velfærden i takt med befolkningsudviklingen i 2010’erne, ville vi have haft mere end 35.000 flere ansatte i kommunerne, og et kvalitetsniveau, vi kan være bekendt.

Derfor beder vi, fra Virkelighedens Velfærd, om en velfærdslov, der sikrer, at pengene følger med, når vi bliver flere. Og at pengene følger med, når udgifterne stiger i takt med, at vi bliver flere, der har behov for hjælp.

For eksempel er antallet af børn med behov for social- og eller psykiatrisk hjælp steget voldsomt de seneste år. Dette skal en velfærdslov tage højde for – ud over at tage højde for at vi bliver flere borgere.

Når vi ikke regulerer udgifterne til velfærd i takt med at vi bliver flere danskere, bliver konsekvensen, at der er færre penge pr. borger. 

Virkelighedens Velfærd

Og så bliver vi nødt til at anerkende, at den stigende velstand i samfundet ændrer på vores forventninger til servicen. Vi skal passe på, at den offentlige velfærd ikke opleves som andenrangs, fordi den ikke kan følge med tiden.

Sund aldring kan ikke garanteres
Der er for stor usikkerhed i forhold til ”sund aldring”.

Altså det forhold, at man i Finansministeriets beregning af de stigende ældreudgifter modregner i nærheden af ti procent af udgiften, fordi man antager, at de ældre bliver sundere.

Uenigheden går på, hvor meget ”sund aldring” betyder, men der er enighed om, at man ikke med videnskabelig sikkerhed kan forudsige størrelsen.

Og vi skal altså ikke basere den fremtidige kvalitet på rene gæt, og derfor bør man ikke indregne ”sund aldring”.

Genopretning af velfærden
Vi står i en situation hvor velfærdssektoren skriger på penge, og med en økonomi der trænger til at blive genoprettet efter mange år med udsultning af velfærden især i starten af 2010’erne.

Og derfor bør velfærdsloven følges op af en egentlig genopretning, så vi får hænder nok.

Velfærdsloven har potentiale til at blive det vigtigste stykke lovtekst i mange, mange år.

De partier, der underskriver, vil gå over i historien som den danske velfærdsmodels pionerer, på lige fod med de, der indførte de universelle ydelser, indgik Kanslergadeforliget, afskaffede fattighjælpen m.v.

Så kære politikere. Hjælp os med at sikre det danske velfærdssamfund for fremtiden.