Debat

Fjernvarmebranchen: Kommunernes muligheder for energiplanlægning skal fastholdes og styrkes

REPLIK: Den fremtidige regulering af fjernvarmen skal give kommunerne ansvaret for at sikre den mest effektive og grønne opvarmning. Fjernvarmebranchen skal med andre ord en helt anden vej end foreslået af DI, L&F og Dansk Energi, skriver en række fjernvarmeaktører.

Vi hører fra tid til anden, at nu er det fjernvarmens tur til at blive reguleret. Som om vi ikke er reguleret i dag, skriver Lars Therkildsen, Jacob Hartvig Simonsen, Kamma Eilschou Holm, Steen Neuchs Vedel og Lars Gullev.
Vi hører fra tid til anden, at nu er det fjernvarmens tur til at blive reguleret. Som om vi ikke er reguleret i dag, skriver Lars Therkildsen, Jacob Hartvig Simonsen, Kamma Eilschou Holm, Steen Neuchs Vedel og Lars Gullev.Foto: Olivier Morin/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Therkildsen, Jacob Hartvig Simonsen, Kamma Eilschou Holm, Steen Neuchs Vedel og Lars Gullev
Hhv. adm. direktør for HOFOR, direktør for ARC, direktør i CTR, direktør for Vestforbrænding og direktør i VEKS

I juni i år blev der indgået en klimaaftale for energi og industri, som blandt andet fastlægger, at regeringen skal fremlægge forskellige modeller for fremtidig regulering af fjernvarmesektoren. Branchen har foreslået en ny regulering, som viderefører grundelementerne i den nuværende regulering med non-profit og forbrugerejede selskaber. Desuden foreslår branchen en række nye tiltag, som blandt andet sikrer fokus på effektivitet og grøn omstilling frem mod 2030.

Vi hører fra tid til anden, at nu er det fjernvarmens tur til at blive reguleret.  Som om vi ikke er reguleret i dag. Det er vi.

Vi er reguleret efter varmeforsyningsloven, hvor vi driver vores selskaber non-profit. Vores kunder er også vores ejere, enten direkte i andelsselskaber eller indirekte i kommunale selskaber. Vores ejere/kunder har altid fokus på, hvad fjernvarmen koster, og at vi driver selskaberne effektivt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi står ikke i stampe og forpligter os i praksis til at gøre vores selskaber mere effektive og mere grønne. Det drejer sig om krav med hensyn til selskabsledelse, styring af aktiver, effektiviseringsplaner, konkurrenceudsættelse og procesbenchmarking. Men det drejer sig sandelig også om krav til grøn omstilling frem mod 2030.

Kommunal energiplanlægning fastholdes og styrkes
Vi ser frem til at tage vores store andel af ansvaret for at indfri klimamålene. Det er forankret i en tro på, at fjernvarmebranchen er nøglen til at udvikle og investere i grønne teknologier. Vi er også som branche de eneste, der for alvor kan nyttiggøre overskudsenergi fra andre sektorer (vind, sol, Power-to-X og så videre).

Fremfor at starte en lang proces henimod en ny bureaukratisk regulering er det meget klogere at bygge videre på det, der fungerer - og som vi til stadighed udvikler.  

Lars Therkildsen, Jacob Hartvig Simonsen, Kamma Eilschou Holm, Steen Neuchs Vedel og Lars Gullev

Derfor er det vigtigt, at vi har en fornuftig sikkerhed for selskabernes – og dermed varmekundernes - investeringer. Det gælder både for investeringer i grøn varmeproduktion, investeringer i at konvertere naturgasopvarmede boligområder til fjernvarme og i udviklingen af nye løsninger.

Den sikkerhed har vi i den gældende lovgivning, hvor vi kan få dækket de nødvendige omkostninger til omstilling og investeringer, blandt andet i opfyldelse af klimamål.

Vi foreslår, at kommunernes muligheder for energiplanlægning fastholdes og styrkes. Det kan ske ved, at kommunerne får ansvaret for at sikre den mest effektive og grønne opvarmning. Hvem andre har den viden lokalt? En stærk kommunal planlægning kan sikre en klog omstilling fra fossil naturgas til grøn fjernvarme. En konvertering, der også er samfundsøkonomisk klog.

Brancheorganisationer rammer forbi
Vi er derfor ikke enige med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi, når de i et debatindlæg i Altinget foreslår en helt anden vej, nemlig en indførelse af regulering med indtægtsrammer og benchmarking. Denne metode vil dels tage lang tid at indføre i praksis og dels fjerne fokus fra den grønne omstilling af fjernvarmesektoren i en årrække.

Fjernvarmebranchen skal en helt anden vej. Det har politikerne med klimaaftalen også givet udtryk for ved både at kassere indtægtsrammer og benchmark. Det er glædeligt, at også embedsmændene i Ministeriet for Klima, Energi og Forsyning har samme udmelding.

Fremfor at starte en lang proces henimod en ny bureaukratisk regulering er det meget klogere at bygge videre på det, der fungerer - og som vi til stadighed udvikler.

Vi skal helt i mål med den grønne omstilling. Det skylder vi både os selv, vores ejere og de kommende generationer. Det bør stå centralt i udviklingen af de kommende rammer for fjernvarmesektoren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Hartvig Simonsen

Direktør, Amager Ressourcecenter, vicepræsident, Cewep, næstfordmand C4
cand.merc.jur. (CBS. 2003), master of coroporate communication (AAU 2010)

Kamma Eilschou Holm

Founder, KH Relation, founder, District Heating Divas - Scandinavia, selvstændig konsulent, bestyrelsesmedlem
cand.jur. (Københavns Uni. 1999)

Lars Gullev

Seniorkonsulent, Veks
akademiingeniør, stærkstrøm (Danmarks Ingeniørakademi 1979)

0:000:00