FOA: Minimumsnormeringer skal gøres op i ren børnetid

DEBAT: De tiltrængte minimumsnormeringer skal gælde hele dagen og ikke laves ud fra et gennemsnit. Tæl hverken ledere eller vikarer for syge kollegaer med, skriver sektorformand Kim Henriksen.

At en voksen højst må have tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn, skal gælde hele dagen og ikke bare være et gennemsnit, skriver Kim Henriksen. (Arkivfoto) — At en voksen højst må have tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn, skal gælde hele dagen og ikke bare være et gennemsnit, skriver Kim Henriksen. (Arkivfoto)Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Henriksen
Formand, FOA's pædagogiske sektor

Tallene fyger om ørene på alle, der følger forhandlingerne om minimumsnormeringer, som lige nu er i sin helt afgørende fase.

Hvad koster det at sikre voksne nok? Hvor mange voksne tæller en leder for? Hvad koster det forældrene?

Regnestykket er ikke ligetil. Det medgiver jeg til fulde.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det bliver ikke lettere af, at det er små menneskeskæbner, som det handler om.

Deres daglige følelse af tryghed og selvværd. Deres udvikling og læring. Faktisk fundamentet for, hvordan de klarer sig sidenhen i livet.

Minimumsnormeringerne har faktisk potentiale til en gang for alle at stoppe yderligere besparelser på dagtilbudsområdet ude i kommunerne.
Kim Henriksen
Formand, FOA's pædagogiske sektor

Gør det rigtigt fra start
Det er et helt enormt stort ansvar, som vi som samfund har for, at børnenes hverdag ikke bare ender som rå pasning, men at de trives, at de bliver støttet, og at der er tid til at få et kram. Leverer vi dårligt på dette her område, giver det børnene og dermed os alle problemer senere.

Det er helt enkelt en hamrende dårlig investering ikke at investere i ordentlige vilkår for børnene og det pædagogiske personale.

Derfor er det også så uendeligt vigtigt, at vi gør det rigtige fra første færd, når vi nu indfører de hårdt tiltrængte minimumsnormeringer. Derfor er her række centrale pointer fra FOA, som det er vigtigt at have med i slutspurten.

En voksen må højst have tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn. Den pointe har de fleste, der følger debatten, nok hørt.

Men det er afgørende, at de tal gælder hele dagen og ikke bare som et gennemsnit.

Normeringer er ren børnetid
Lederen af institutionen kan ikke tælle med. For selv om lederen måske nok er til stede i institutionen, bruger ledere samlet set kun ganske få timer sammen med børnene.

Ligeså gælder det for den vikar, som træder ind for en syg kollega. For pointen er jo netop, at den syge ikke er der. Normeringerne skal altså gøres op i ren børnetid.

Samtidig skal vi skille en sådan grundnormering fra sociale normeringer. De hænder, som sættes af til børn med behov for støtte, ligger ud over minimumsnormeringerne.

I forvejen er der svære udfordringer med at få ressourcer til den engang højt besungne inklusion.

Sociale normeringer og støttetimer er underfinansierede opgaver, som under ingen omstændigheder må forringes, fordi der indføres minimumsnormeringer. Det bør understreges i lovteksten.

Læs også

Nu forhandler de om minimumsnormeringer: Her står partierne

Pædagogiske assistenter kan levere
Mens debatten har kørt, har der været en alarmerende bekymring over, at der slet ikke er personale nok til at realisere minimumsnormeringerne, og at det er vigtigt, at uddannelsesniveauet blandt de ansatte løftes for at sikre et kvalitetsløft.

Det er rigtigt, at vi har en udfordring. For børnetallet vil stige betydeligt de næste ti år og kræve endnu flere hænder, end vi har brug for som følge af minimumsnormeringerne.

Men faktisk står vi her og nu med 608 faglærte pædagogiske assistenter, som står klar til at levere varen. Det er nemlig det antal, der omregnet til fuldtidspersoner går ledige, selvom de har en uddannelse, som er normeret til godt tre år som ballast.

De ved, hvordan man understøtter børns relationer til andre gennem leg. Hvordan man fremmer børnenes motoriske udvikling. De har en teoretisk funderet viden og masser af praktisk erfaring. Vi kalder dem for pædagogiske håndværkere.

Vi kan endda hurtigt skaffe endnu flere af dem. For på kun 42 uger vil man kunne uddanne 8.500 pædagogmedhjælpere, som allerede er ansat i dagtilbuddene i dag, til at blive pædagogiske assistenter.

Går glip af en milliard kroner
Minimumsnormeringerne har faktisk potentiale til en gang for alle at stoppe yderligere besparelser på dagtilbudsområdet ude i kommunerne.

Det forudsætter, at statsmidler til bedre normeringer øremærkes til lige netop det, og at midlerne fordeles sådan, at alle kommuner får lige muligheder for at indfri kravene – for eksempel ved at hæve budgetloftet.

Det, der helt sikkert ikke kan betale sig, er ikke at gøre dette her rigtigt fra begyndelsen.

Føler forældrene sig ikke trygge ved at aflevere deres børn i dagtilbuddene, arbejder de mindre, hvilket betyder mistet skatteprovenu i statskassen. Lige nu går vi allerede glip af godt en milliard på den konto.

Det koster for børnene rent menneskeligt. Og det koster samfundet, når børnene senere får udfordringer i livet, som kunne have været undgået, hvis de havde fået en bedre start på tilværelsen.

Politik har aldrig været vigtigere