Foreninger: En national plan for velfærdsteknologi kan sikre bedre effektivitet og patientsikkerhed

Fordelene ved øget anvendelse af velfærdsteknologi er velbeskrevne. Det giver højere kvalitet for rigtig mange borgere, frigør tid for medarbejderne til kerneopgaven samt bidrager til et bedre arbejdsmiljø. Og mange velfærdsteknologier giver både på kort og langt sigt økonomiske gevinster for kommuner og regioner.

Undersøgelser viser også, at der hverken er modstand fra borgerne eller medarbejderne. Så hvad venter vi på? Langt hovedparten af de velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger, som vi har brug for, findes allerede og ligger klar til at gøre en konkret og markant forskel.

Velfærdsteknologi kan give borgeren øget selvstændighed og medarbejderne bedre et arbejdsmiljø. Med de teknologiske muligheder, som findes i dag, er det så rimeligt, at borgere er afhængige af hjælp, hvis de hellere vil selv? Eller er det rimeligt, at plejepersonalet må gå på arbejde med smerter eller må forlade arbejdsmarkedet før tid på grund af muskel- og skeletlidelser? Det har vi på sigt ikke råd til.

Forpligtende, national strategi
Men en bredere implementering af velfærdsteknologi kræver organisatorisk nytænkning og et opgør med de strukturer og den siloopbyggede kassetænkning, som præger feltet i dag.  

Stramme etårige budgetter uden særskilte midler til nye teknologier og kompetenceudvikling står ofte i vejen for selv de mest indlysende investeringer. Udbuddet på området mangler generelt fokus på innovation og værdien af de nye teknologier. Mange pilotprojekter i enkeltkommuner og få reelle indkøb bremser udrulningen. Og vi har generelt set ikke været gode til at dele viden og dokumentation om velfærdsteknologier, herunder hvordan vi implementerer dem. 

Velfærdsteknologi kan give borgeren øget selvstændighed og medarbejderne bedre et arbejdsmiljø

Morten Rasmussen og Tina Nør Langager
Hhv. direktør, Danish.Care og formand, Ergoterapeutforeningen

Erfaringerne har indtil videre vist, at vi ikke kommer i mål med ad hoc forsøg. Der er brug for en forpligtende, national strategi. Vi bør tage et nationalt valg, så implementering og kompetenceudvikling i brug af velfærdsteknologi bliver en integreret del af pleje- og sundhedssektoren på lige fod med nye behandlingsmetoder.

Ergoterapeuter er uddannet til at matche et behov med en bestemt velfærdsteknologi, uanset om målet er, at borgeren skal kunne klare sig selv, eller om det er for at lette arbejdet for medarbejderen. Videnstung implementering med fokus på korrekt valg af teknologi vil øge effektiviteten, patientsikkerheden og forhåbentligt borger- og medarbejdertilfredsheden.  

Ni konkrete råd
Derfor har vi udarbejdet ni konkrete råd og anbefalinger til at styrke brugen af velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren. Dette inkluderer:

En udarbejdelse af en national plan med en række forpligtende indsatsområder, der rulles ud i hele landet. Planen skal have fokus på kultur, videndeling, investeringer og implementering. Implementeringen af velfærdsteknologier bør defineres i kommuner og regioner som en højt prioriteret ledelses- og organisationsopgave.

En etablering af en national database med velfærdsteknologiske løsninger samt en beskrivelse af de dokumenterede gevinster for borgere, ansatte, kommuner og regioner. En etablering af en model – eventuelt på forsøgsbasis – med tre- til fireårige særskilte ’anlægsbudgetter’ til investeringer i velfærdsteknologi i kommunerne, uafhængig af de siloopdelte budgetter på tværs af sundheds-, social- og ældreområdet.

Implementeringen af velfærdsteknologier bør defineres som en højt prioriteret ledelses- og organisationsopgave

Morten Rasmussen og Tina Nør Langager
Hhv. direktør, Danish.Care og formand, Ergoterapeutforeningen

En central pulje på 500 millioner kroner over tre år, for eksempel i KL-regi, til investering og implementering af velfærdsteknologiske løsninger i større skala, for eksempel rehabiliterende træningsteknologi. Et fleksibelt og udviklingsorienteret system for indkøb af velfærdsteknologi – fokus på at fremme innovation og fleksibel visitation. Et centralt institut til godkendelse og evaluering af velfærdsteknologi med krav om faste modeller for skalering, udrulning og implementering.

En pulje på for eksempel 50 millioner kroner til at lette arbejdet for små og mellemstore virksomheder med at leve op til administrative byrder omkring mærkning og certificering. Et fælles regelsæt i forhold til at sikre større gennemsigtighed og en mere ensartet fortolkning af GDPR og MDR (EU-forordning) i kommuner og regioner.

Vi vil meget gerne invitere KL, Danske Regioner, patientforeninger, Ældresagen samt øvrige faglige organisationer til at drøfte og videreudvikle vores anbefalinger, for eksempel som led i et nationalt partnerskab for velfærdsteknologi.