Foreninger kritiserer kommunerne: Udendørs idrætsaktiviteter er underprioriterede

Danskerne er vilde med udendørs aktivitet. Fra 2011 til 2016 steg antallet af danskere, der dyrker motion udendørs, fra 37 til 44 procent, men kommunernes prioritering af ressourcer på idrætsområdet følger ikke med. I kommunerne er det stadig de klassiske indendørsfaciliteter, der prioriteres højest. Sådan lyder kritikken fra DIF, DGI og Friluftsrådet, der mener, at der skal bruges flere penge på at forbedre udearealer.

”Vi kunne godt tænke os, at flere kommuner så idrætsfaciliteter og aktiviteter i en tættere sammenhæng med naturen i og omkring deres område,” siger Mogens Kirkeby, der er medlem af styregruppen i Bevæg dig for livet og politisk ansvarlig for DGI Outdoor.

KL er uenige i kritikken
Kommunernes Landsforening, KL, er positive over for tanken om øget fokus på outdoor, men uenige i kritikken af kommunerne.

”Når det er sagt, så kan vi i KL ikke helt forstå kritikken, sådan som den foreligger," siger Kim Jessing, der er konsulent med ansvar for idræt og friluft i KL:

"Vi synes, det er en meget bred og meget udokumenteret kritik fra organisationernes side. Og vi er lidt i tvivl om, hvilke faciliteter der er underprioriterede. Kommunerne har i mange år haft fokus på det brede bevægelsesperspektiv, og der har været en stor vækst af udendørsfaciliteter i kommunerne. Vi mener, at fokus i stedet bør være at opbygge viden om, hvad der er efterspurgt, og hvor meget faciliteterne bliver brugt,” siger Kim Jessing.

Formanden for Friluftrådet, Lars Mortensen, medgiver, at kritikken ikke er funderet i en videnskabelig undersøgelse af investeringer i udendørs faciliteter, men bygger på erfaringer fra kommunerne. 

Og der er noget om snakken, vurderer Søren Præstholm, som er centerleder for Center for Børn og Natur og underviser på Masteruddannelsen i Friluftsliv og Friluftsvejlederuddannelsen på Københavns Universitet.

”På det kommunale område fylder økonomien til haller og idrætsanlæg rigtig meget i forhold til for eksempel nye stier. Den mest almindelige form for voksnes motion er, at folk løber eller går en rask travetur. Og ret lidt af de offentlige midler går faktisk til at understøtte udendørs aktivitet,” siger Søren Præstholm.

Forvaltningerne skal samarbejde
En del af problemet ligger i, at idræt og natur ofte er opdelt på forskellige forvaltninger i kommunerne. De forvaltninger bliver nødt til at samarbejde, lyder det fra Mogens Kirkeby.

”Det er jo i dag sådan, at idrætsfaciliteten ligger i en forvaltning, mens naturen som områder ligger i en anden forvaltning, og sundhedsperspektivet ligger i en helt tredje. Der ligger en intern opgave i kommunerne i at kigge på tværs af forvaltningerne,” siger han.

Det synspunkt får opbakning fra Søren Præstholm.

”For nogle kommuner falder det her mellem to politiske stole. Der kan være en udfordring i, at de i kommunerne ikke får talt ordentligt sammen på tværs af forvaltningerne. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til dette,” siger han.

En succes i Silkeborg
Det er dog ikke over hele landet, at udendørs aktiviteter nedprioriteres. En kommune, der fremhæves som et positivt eksempel af de tre foreninger, er Silkeborg Kommune, der vandt Friluftsprisen i 2017. Silkeborg har haft succes med at have stort fokus på udendørs aktiviteter og brander sig som Danmarks Outdoor Hovedstad.

”Vi er begunstiget af en masse god natur omkring vores byer, og det er vi så begyndt at udbygge med en masse faciliteter. Vi oplever, at borgerne bruger faciliteterne, og at det har været en succes for kommunen,” siger Johan Brødsgaard (R), der er viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune. Han uddyber, at det er vigtigt, at der arbejdes på tværs af de forskellige politiske afdelinger.

”Måden, hvorpå vi integrerer denne her outdoorstrategi, er, at alle skal tænke i outdoor. Det her er noget, alle de politiske udvalg er med til at løse,” siger han.

De tre foreninger håber, at flere kommuner kigger i retning af Silkeborg, men Søren Præstholm forklarer, at det afhænger meget af kommunernes naturarealer.

”Jeg tror, de fleste kommuner egentlig gerne vil styrke området. Måske mangler de mod til at omprioritere, og så er der også ret stor forskel på kommunernes forudsætninger. Nogle kommuner har skov eller kyst lige op til bygrænsen, mens andre har dyrkede marker,” siger han.