
3. december 2025 afgik den forhenværende administrerende direktør i KL Peter Gorm Hansen ved døden efter længere tids sygdom.
Han blev 83 år.
Det skriver KL i en meddelelse på deres hjemmeside.
Han har været med hele vejen fra, da KL blev grundlagt i 1970, da kommunalreformen blev indført.
I 1984 blev han administrerende direktør og var det i mere end 27 år.
"Peter har sat markante fodaftryk i det kommunale Danmark og i KL. I 1970’erne rejste han landet tyndt for at hjælpe kommunerne med at gennemføre den store reform, hvor over 1.000 kommuner blev til 275, og hvor mange opgaver blev decentraliseret væk fra staten," skriver Kristian Vendelbo, administrerende direktør i KL og Jan Olsen, tidligere cheføkonom i KL.
Udover sin karriere i KL har han haft en række bestyrelsesposter hos Copenhagen Business School, Danmarks Statistik og kunstudstillingsvirksomheden Gl. Holtegård.
Han er blandt andet forhenværende bestyrelsesformand i Anvendt Kommunal Forskning.
Peter Gorm Hansen blev uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1968.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"






















