Forsker: Frikommuneforsøg udfordrer borgernes retssikkerhed

21. januar deltog jeg i det første af en række webinarer om frikommuneforsøg, der er tilrettelagt af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd. Frikommuneforsøg handler generelt set om, at de kommuner, der bliver udtaget til frikommuneforsøg, i en periode bliver fritaget for forskellige regler. Det kan lede til bedre interaktioner mellem borgere og sagsbehandlere, men kan også udfordre borgernes retssikkerhed.

Jeg deltog i webinaret, fordi jeg i min retssociologiske forskning undersøger lovgivningens rolle i interaktionerne mellem borgere og kommunens sagsbehandlere. Især lovgivningen på det sociale område er kompleks, både for borgere og sagsbehandlere, sagsbehandlingstiden kan være lang, og op til hver tredje klagesag, der ender hos Ankestyrelsen, bliver omgjort.

Med lovgivning følger rettigheder og pligter, der regulerer interaktioner mellem borgere og sagsbehandlere, og med et retlig grundlag er det muligt at forudsige sin retsstilling, hvilket er helt centralt for vores retssikkerhed. Men hvad sker der med interaktionerne og med retssikkerheden, når lovgivningen, eller dele af den, i en periode sættes ud af spil, som det er tilfældet med frikommuneforsøg?

En af frikommunerne
Gladsaxe Kommune er én af de kommuner, der indgår i frikommuneforsøg, og nogle af kommunens erfaringer blev delt på VIVE’s webinar. Et af forsøgene i kommunen handler om at skabe bedre kvalitet i sagsbehandlingen for familier.

Forsøget varer fra 2017 til slutningen af 2021, og i den periode er kommunen fritaget for fem paragraffer i Serviceloven, herunder §50, der vedrører den børnefaglige undersøgelse, som skal foretages, når der er en antagelse om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. I Gladsaxe Kommune gælder den regel altså ikke, så længe frikommuneforsøget står på.

I stedet vil kommunen "i forsøgsperioden arbejde efter nogle ændrede arbejdsgange, som skal gøre vurdering og opfølgning i familiers sager administrativt mere enkelt". For eksempel formulerer sagsbehandlere i samarbejde med familierne en kort socialfaglig beskrivelse af familiernes udfordringer i stedet for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, som kan være omfattende og derfor også tidskrævende.

Retssikkerhed handler om at kende sin retsstilling, men når det retlige grundlag forsvinder, forsvinder samtidig muligheden for at kende sin rettigheder.

Stine Piilgaard Porner Nielsen
Ph.d. i retssociologi

Større frihed giver bedre interaktioner
Resultaterne fra Gladsaxe Kommune viste, at sagsbehandlerne oplevede bedre muligheder for at inddrage familierne, når de var fritaget for nogle af Servicelovens paragraffer. Fritagelsen betød større fleksibilitet, og med fleksibiliteten fik sagsbehandlerne bedre mulighed for i samarbejde med familierne at kortlægge familiernes problemstillinger og formulere løsninger.

Det medførte en bedre interaktion, fordi der opstod en tillid mellem familier og sagsbehandlere. Sagsbehandlerne oplevede, at familierne fik en bedre forståelse for, hvad formålet med sagsbehandlingen var, og hvad det videre forløb bød på.

Gladsaxe Kommunes erfaringer er i tråd med resultater fra store dele af forskningen i borgernes møde med velfærdsstaten. Når sagsbehandlerne kan være fleksible i deres arbejde, for eksempel gennem udgående sagsbehandling, hvor sagsbehandlere opsøger borgere på borgernes præmisser, opstår der typisk en bedre relation, præget af forståelse og tillid. Netop forståelse og tillid er afgørende faktorer for en interaktion, der formår at forbedre borgerens situation.

Borgernes retssikkerhed
Retssikkerhedslovens §4 understreger, at sagsbehandling på det sociale område skal tilrettelægges på borgerens præmisser. Men proceskrav og krav om dokumentation kan være en hæmsko for sagsbehandlerne i forhold til at realisere Retssikkerhedslovens §4. Når sådanne krav kan fraviges, kan det føre til en bedre interaktion. Det er frikommuneforsøgene eksempler på.