Debat

Forskere: Kommuner spiller en centrale rolle i arbejdet med verdensmålene

DEBAT: Kommunerne kan potentielt spille en stor og vigtige rolle i arbejdet med at realisere FN’s verdensmål. Ny forskning peger på en ganske simpel opskrift på, hvordan kommunerne kommer i gang: fokuser og inviter, skriver Jannik Egelund og Jacob Torfing.

I arbejdet med verdensmål skal kommunerne se på, hvor der er udfordringer med bæredygtighed, eksempelvis i forhold til bæredygtigt byggeri, skriver Jannik Egelund og Jacob Torfing.
I arbejdet med verdensmål skal kommunerne se på, hvor der er udfordringer med bæredygtighed, eksempelvis i forhold til bæredygtigt byggeri, skriver Jannik Egelund og Jacob Torfing. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jannik Egelund og Jacob Torfing
Hhv. ph.d.-studerende og professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

I 2015 vedtog FN enstemmigt 17 verdensmål for en bæredygtig fremtid for vores planet. Målene gælder for alle lande i verden og således også for Danmark.

At målene er relevante i Danmark understreges ikke mindst med 2030-panelets nye rapport ’Vores Mål’, hvor de mange mål oversættes til en dansk virkelighed og kobles til konkrete indikatorer.

Skiftende danske regeringer har bekræftet det danske engagement i verdensmålene. Senest har den nuværende regering lovet at komme med en ny og ambitiøs handlingsplan for verdensmålsindsatsen i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Verdensmålene kommer med deres egen opskrift på, hvordan de nås. Mål 17 understreger nemlig, at samarbejde i netværk og partnerskaber er afgørende, hvis verdensmålene skal indfries.

Kommuner som igangsættere
Kommunerne spiller på dette punkt en central rolle som igangsætter. De har tæt kontakt til virksomheder, lokale foreninger og borgere, hvilket giver dem et godt udgangspunkt for at samle relevante og berørte parter og etablere lokale partnerskaber.

Der er pres på, hvis vi som planlagt skal nå verdensmålene inden 2030. Så det er bare med at komme i gang, hvilket ikke er så svært, hvis den simple opskrift følges.

Jannik Egelund og Jacob Torfing, Hhv. ph.d.-studerende og professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Mange danske kommuner har allerede taget handsken op. Nogen har integreret verdensmålene i kommunestrategien, mens andre arbejder mere projektorienteret med verdensmålene. Tilbage står dog, at der stadig er en række kommuner, der er usikre på, hvordan de kommer i gang med at arbejde med verdensmålene.

Roskilde Universitet gennemfører aktuelt et forskningsprojekt sammen med KL, Gladsaxe, Guldborgsund og Vejle om kommunernes arbejde med FN’s verdensmål. Projektet løber i perioden 2019-2022.

Formålet med projektet er at skaffe viden om og erfaring med kommunerenes arbejde med verdensmålene. På baggrund af projektet tegner der sig en ganske simpel opskrift for at komme i gang med verdensmålsarbejdet:

Find ud af, hvilke mål I særligt vil fokusere på, og spørg jer selv, hvem der kan hjælpe jer med at nå disse mål. Sådan får man hurtigt øje på vigtige offentlige og private samarbejdspartnere.

Vælg nogle mål ud
De 17 verdensmål hænger sammen, og derfor kan det være vanskeligt at skille dem ad. Omvendt kan det være uoverskueligt at arbejde med alle 17 mål på én gang. Derfor er det en god ide at vælge nogle mål ud, som man særligt brænder for, og som det er oplagt at fokusere på i den lokale kontekst.

Fokuseringen på bestemte mål gør arbejdet mere overskueligt og gør det muligt at prioritere de nødvendige ressourcer, så der skabes klare og synlige resultater, der kan give blod på tanden til yderligere indsatser.

Udvælgelsen bør ske ud fra to overvejelser: Hvilke mål vil kunne skabe værdi for lokalområdet, og hvor har kommunen særlige udfordringer med at være bæredygtig.

Mange kommuner har succes med at bruge verdensmålene til at understøtte eksisterende politikker. Hvad enten de arbejder med at fremme lokalsamfundenes resiliens, og mener, at verdensmålene kan understøtte det arbejde, eller de gerne vil bygge videre på deres igangværende klimaindsats med nye tværgående initiativer, der handler om at skabe cirkulære økonomi og nye grønne arbejdspladser.

Det er projektets erfaring, at kobling til verdensmålene kan give et større perspektiv på igangværende indsatser og inspirere til nytænkning. 

Hvor trykker skoen?
Men udvælgelsen af mål bør samtidig tage udgangspunkt i en analyse af, hvor kommunen har særlige udfordringer med bæredygtighed.

Halter det med ligestillingen i forhold til uddannelse og job? Stilles der ikke høje nok krav til nyt kommunalt byggeri, og bygges der ved hjælp af dieseldrevne maskiner? Er indkøbene ikke tilstrækkelig bæredygtige?

Verdensmålene udgør her en forandringsdagsorden. De fokuserer grundlæggende på, at vi skal træffe bæredygtige valg nu og her med henblik på nå konkrete mål i fremtiden. Og de valg kræver, at vi er villige til at ændre adfærd og gøre tingene på nye måder.

De tanke- og handlemønstre, der har skabt de store problemer kloden slås med i dag, kan ikke være en del af løsningen. Med udgangspunkt i de 17 verdensmål er det muligt at lave en helhedsorienteret analyse, hvor kommunerne kritisk gransker, hvor skoen trykker, med henblik på at øge den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. 

Problemerne kræver samarbejde
Når det er besluttet, hvor kommunen skal fokusere sin indsats, og hvilke konkrete mål der skal nås, er det tid til at finde ud af, hvem der kan hjælpe med at nå disse mål.

Det er ikke tilfældigt, at det 17. verdensmål handler om netværk og partnerskaber mellem offentlige og private parter. Pointen er, at problemerne, der ligger bag formuleringen af verdensmålene, er så komplekse, at vi bliver nødt til slå hovederne sammen, dele viden og udveksle ideer, hvis vi skal finde på gode og brugbare løsninger.

Læs også

Forskningen taler om ’wicked problems’, som er karakteriseret ved at være svære at forstå og endnu sværere at løse, rummer modstridende målsætninger og ofte fører til konflikter.

Der bliver flere og flere af dens slags problemer, og de kan kun løses gennem samarbejde. Derfor har vi i de seneste ti år set, hvordan kommunerne i stigende grad har fået øjnene op for værdien af samskabelse i netværk og partnerskaber.

I arbejdet med at finde alliancepartnere er det en god ide at lave en grundig interessentanalyse. Hvem har en interesse i, at problemet bliver løst, hvem kan bidrage med løsninger, hvem skal tages i ed, hvem har vigtig viden, og hvem tænker kreativt og ud af boksen?

Den proces, der handler om at afgrænse deltagelseskredsen, er afgørende for det videre arbejde. Og vi kan kun opfordre til, at processen gøres åben og inkluderende. Det giver både legitimitet og fælles ejerskab.

Når først samarbejdet er i gang, er det vores erfaring, at der ofte dukker aktører op, som ingen havde forventet ville komme på banen.

Ikke svært hvis opskriften følges
Verdensmålsarbejdet skaber stor interesse og stærkt engagement, fordi det er så meningsfyldt, og fordi målene er vores allesammens. Det kan være meget produktivt.

Vi har ligeledes set, hvordan arbejdet med verdensmålene styrker det tværfaglige arbejde både inden for og uden for kommunerne. Endelig giver verdensmålene kommunerne mulighed for at skabe en fremadrettet og innovativ dagsorden, der sikrer en bæredygtig fremtid. Verdensmålene udfordrer vanetænkningen og kalder på nytænkning.

Der er pres på, hvis vi som planlagt skal nå verdensmålene inden 2030. Så det er bare med at komme i gang, hvilket ikke er så svært, hvis den simple opskrift følges.

Yderlige råd kunne være at sikre både politisk og administrativ forankring af verdensmålsarbejdet i kommunerne, skabe synlige platforme for samarbejdet med lokalsamfundet, skabe hurtige og synlige successer og løbende evaluere indsatsen.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Torfing

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, doctor scientiarum administrationis
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), MA (Essex 1988), ph.d. (Essex 1993)