Forskere: Sociale virksomheder får alt for lidt ud af mærkningsordning

DUELIGHEDSTEGN: Det skulle være en blåstempling, men den statslige registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder er snarere en byrde, viser et nyt studie fra CBS. Gør ordningen enklere ved at splitte den op i to, lyder anbefalingen fra professor.

Et statsligt stempel i passet skulle have været et fast track til kommunale ordrer. Men fordelene ved at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Det konkluderer professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School. I et større studie af socialøkonomi har han underkastet den statslige registreringsordning et nærmere eftersyn. Og gevinsten ved at lade sig registrere er minimal, konkluderer han.

”Man havde stillet virksomhederne i udsigt, at man ville få nogle særlige fordele ved for eksempel kommunale indkøb, hvis man havde det her stempel i passet. Men kommunernes kendskab til ordningen er uhyre begrænset, og den giver kun fordele, hvis kommunerne selv vælger at anlægge en socialøkonomisk helhedsforståelse,” siger Anker Brink Lund.

Stor uvidenhed om ordningen
Opfattelsen af registreringsordningen går igen i en undersøgelse, CBS har foretaget blandt 105 socialøkonomiske virksomheder og 95 kommuner.

I undersøgelsen erklærer 58 procent af de adspurgte virksomheder sig enige i, at ordningen ikke giver nogen fordele for de registrerede virksomheder. Blandt de kommunale respondenter erklærer 24 procent sig enige i udsagnet.


Men, konstaterer Anker Brink Lund, det er endnu mere bemærkelsesværdigt, at kun tre procent af virksomhederne og ti procent af kommunerne er uenige i udsagnet. Resten svarer enten ”ved ikke” eller ”hverken eller”. Og det vidner om en massiv uvidenhed om ordningen – ikke mindst i kommunerne, vurderer professoren.

”Det betyder, at stort set alle er enige om, at der ikke er nogen fordele ved ordningen. Eller også ved de ikke, hvad den går ud på, så hvorfor skal virksomhederne så have bøvlet med at lade sig registrere?” spørger han.

Følgelovgivningen kom aldrig
Ordningen blev indført i 2014 af den daværende SR-regering, som samtidig etablerede et råd og et vækstcenter for socialøkonomi. Meningen var, at vækstcentret skulle sprede kendskabet til socialøkonomi – blandt andet i kommunerne – og rådet skulle vejlede regeringen, når den planlagte følgelovgivning skulle udformes.

Men så skiftede regeringsmagten. Rådet og vækstcentret blev nedlagt. Og den lovgivning, der skulle sikre, at virksomhederne fik noget ud af at lade sig registrere, kom aldrig.

Det er Line Barfod stærkt kritisk overfor. Det tidligere folketingsmedlem arbejder i dag som advokat med socialøkonomiske virksomheder i firmaet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.

”Det overordnede problem er, at der er for få fordele ved ordningen. Det ville have været rart, hvis Folketinget havde fulgt op på loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder,” siger Line Barfod og fortsætter:

”I stedet nedlagde man vækstcentret, som skulle have lavet en masse information om socialøkonomi. Så nu er der ingen til at presse på for at få det udbredt.”

Hvordan kan kommuner være ligeglade?
En af de registrerede socialøkonomiske virksomheder er Grennessminde i Taastrup.

Her bor og arbejder omkring 164 unge med særlige behov, for eksempel med autisme og ADHD, i virksomhedens gartneri, bageri, butik, systue og andre aktiviteter med at fremstille ting, der sælges på markedsvilkår.

Grennessminde har kontakt med en række kommuner og oplever en meget forskellig tilgang til registreringsordningen, fortæller administrerende direktør Hanne Danielsen.

”I nogle kommuner har vi fordel af at være registreret. I andre har vi absolut ingen fordele. Der er så mange, der egentlig ikke ved, hvad det betyder. Og det undrer mig,” siger hun.

I andre sammenhænge fører kommunerne en meget rigid kontrol – og det skal de også, påpeger Hanne Danielsen.

”Det er jo vores skattepenge, det handler om,” siger hun og spørger:

”Hvordan kan nogen kommuner så være ligeglade med, om de, der kalder sig socialøkonomer, også i virkeligheden er socialøkonomer?”

Ordningen giver god mavefornemmelse
Ligeglad er man bestemt ikke i Silkeborg, fortæller John Kvistgaard, som leder kommunens kontor for socialøkonomi. Og her er registreringsordningen et nøgleværktøj.

Silkeborg har vedtaget en socialøkonomisk strategi, der indebærer, at kommunen vil bidrage til, at der i perioden frem til 2020 bliver etableret 20 registrerede socialøkonomiske virksomheder, samt at 20 ordinære virksomheder begynder at tage udsatte ledige ind.

”Vi synes godt om registreringsordningen. Og vi bruger den aktivt, fordi den giver os en god mavefornemmelse. Den viser, at de har dette mindset, der skal til for at påtage sig den kæmpe opgave, det er at drive en socialøkonomisk virksomhed og tage ansvar for de sårbare borgere, man får ind,” siger John Kvistgaard.

Han fortæller, at en registrering giver direkte adgang til møde med kommunens indkøbere om at sælge varer og ydelser til kommunen. I et udbud af kursus- og mødeforplejning på Silkeborgs nye bibliotek valgte kommunen også at reservere opgaven til en virksomhed, der lever op til kravene i registreringsordningen.

”Når vi bruger vores kommunale købekraft på den måde, får virksomhederne mere at lave, og vi får skubbet flere udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet,” siger John Kvistgaard.

Ordningen var hjælpsom i startfasen
I Kolding, en anden af landets socialøkonomiske foregangskommuner, er formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Benny Dall (Ø), blevet mere skeptisk over for værdien af registreringsordningen. Når vi skriver ”blevet”, er det, fordi han og hans parti i udgangspunktet er store fortalere for sådan en ordning.

”Vi kan ikke besøge alle, der siger, at de er socialøkonomiske og se, om de gør, hvad de siger. Vi er afhængige af nogle systemer, der virker. Og derfor har ordningen også være hjælpsom i startfasen. Men efterhånden trænger der sig også en anden virkelighed på,” siger Benny Dall.

Med en anden virkelighed henviser han til, at virksomhederne er blevet pålagt nogle byrder uden at få nok til gengæld.

”Hvis vi stiller krav til virksomhederne om at registrere sig for at få adgang til udbud, har vi måske påført dem en ulempe. Meningen var jo, at de skulle få noget benefit. Blive lettere at finde, kunne flashe kortet og sige, de er noget særligt. De benefits er ikke til stede, og så er det kun besværligt,” siger Benny Dall.

Forskere: Split ordningen op
Registreringsordningen skal revideres inden udgangen af 2018. Og på CBS anbefaler Anker Brink Lund at forenkle ordningen ved at splitte den op i to – én for virksomheder, der ansætter udsatte ledige, og én for virksomheder, der hævder at skabe andre former for samfundsværdi.

”Når man ansætter udsatte, sparer den offentlige sektor skattekroner, så her er der ikke behov for registrering, men forståelse for at det er i kommunernes interesse at tage socialøkonomiske hensyn i forbindelse med indkøb og udbud. For virksomheder, som arbejder med andre veldædige formål, kræver en sådan anerkendelse mere dokumentation. For her er det sværere at måle effekten. Lige nu bliver de to typer af virksomheder blandet sammen, så næsten ingen af dem har mærkbar fornøjelse af registreringsordningen,” siger professoren.

Den anbefaling er Line Barfod skeptisk overfor. Hun påpeger, at socialøkonomiske virksomheder er meget forskellige. Nogle er meget beskæftigelsesrettede, mens andre har aktiviteter, der løber i en kortere periode for derefter at blive afløst af nye.

”Det vil betyde, at nogle virksomheder skal hoppe ind og ud af ordningen. Hvis man inddrager fem socialt udsatte i et projekt, der løber et halvt år, hvorefter aktiviteten udløber, så skal virksomheden ud af ordningen igen. Det betyder, at man får en ordning baseret på virksomhedernes aktiviteter og ikke, hvilken type virksomhed man er,” siger Line Barfod.

I Kolding mener Benny Dall, at studiet fra CBS har sat en væsentlig diskussion i gang. Og den vil Kolding kommune gerne byde ind på.

”Jeg regner med, at vi tager kontakt til CBS og siger, at vi gerne vil prøveklud for den videre diskussion. For det her er vigtigt. Det skal i proces, så vi kan finde ud af, om vi kan gøre det bedre,” siger han.

Forrige artikel Ny modregning mangedobler statens indtægter fra kommunal parkering Ny modregning mangedobler statens indtægter fra kommunal parkering Næste artikel Søens folk har besværlig landgang i Korsør Søens folk har besværlig landgang i Korsør
Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

UDBUD: Andelen af kommunale opgaver, som løses af private, faldt i 2018 for første gang siden strukturreformen, og faldet er størst i kommuner med V-borgmestre. En tilfældighed siger borgmestre.