Frigængere fra Sorø åbner for at repræsentere Løkkes parti til kommunalvalget

I weekenden bekræftede Lars Løkke Rasmussen, at han vil starte et nyt parti, og nu har to nye politikere meldt sig til hans netværk.
Det skriver Danske Kommuner.
Det er de to politikere fra Sorø Kommunalbestyrelse, Pia Hvid og Niels Aalbæk Jensen, der begge repræsenterer deres egen liste Frigængerne.
De udtrykker begge, at de højst sandsynligt vil repræsentere det kommende parti, hvis det bliver en realitet inden kommunalvalget i år.
"Vi har meldt os ind i Det politiske mødested, fordi Lars Løkke Rasmussens tanker flugter rigtig godt med det, vi vil med Frigængerne. Og hvis det kommende parti fortsat flugter med vores egne tanker om politik, så vil vi højst sandsynligt også melde os ind i partiet," fortæller Pia Hvid til Danske Kommuner.
Både Pia Hvid og Niels Aalbæk Jensen blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på vegne af Alternativet, og før det har de begge været hos Radikale venstre.
Afventer partiprogrammet
Til TV2 Øst fortæller Pia Hvid på vegne af de to kommunalpolitikere, at de dog stadig venter på at se det egentlig politiske program, før de vil repræsentere det nye parti til det kommende valg.
"Selvfølgelig skal vi være på linje politisk. Så længe det parti, der kommer, er i tråd med Frigængerne, giver det mening. Kommer det til at være noget andet, så er det ikke det, vi vil," siger Pia Hvid.
Tidligere på ugen kom det frem, at tidligere folketingsmedlem for Venstre Jakob Engel-Schmidt er blevet ansat som sekretariatschef i Lars Løkke Rasmussens politiske netværk.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag


























