
Torbjørn Eriksen er 1. november tiltrådt stillingen som direktør for Friluftsrådet.
Det skriver Friluftsrådet i en pressemeddelelse.
"Først og fremmest er jeg optaget af, hvordan vi kan skabe større værdi for medlemsorganisationerne og udvikle samarbejdet med Friluftsrådets mange gode samarbejdspartnere om at skabe gode rammer for friluftslivet i Danmark. I den proces spiller Friluftsrådets frivillige ildsjæle også en særdeles vigtig rolle," siger Torbjørn Eriksen.
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for mere end 80 medlemsorganisationer. Torbjørn Eriksen har været konstitueret direktør i Friluftsrådet siden september 2024.
"Torbjørn har vist, at han åbenlyst har, hvad der skal til for at lede og udvikle organisationen. Han er en dygtig leder, og han har en stærk vision for, hvilken rolle Friluftsrådet skal spille i det friluftspolitiske landskab, som vi i bestyrelsen glæder os meget til at realisere sammen med ham de næste år," siger Dorthe Mølvig, forperson for Friluftsrådets bestyrelse.
Torbjørn er Eriksen uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet, og har derudover en masteruddannelse i ledelse fra CBS.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















