Friluftsrådet: Regeljungle svækker retsforfølgelse af forbrydelser mod naturen

I dag mangler vi en sådan opprioritering af naturen som en vigtig del af samfundet. Det illustreres tydeligt i manglende sanktioner i sager om naturhærværk. I sagen fra Kolding ligesom i mange andre sager om naturhærværk har kommunerne svært ved at finde frem til gerningsmændene, som derfor ofte går fri. Kommunerne har ikke ressourcer til at kontrollere deres naturarealer. I stedet bruger de millioner af kroner på sagsbehandling, som kunne være blevet brugt langt mere hensigtsmæssigt.

Stop lovløsheden
I Friluftsrådet kan vi nikke genkendende til, at overtrædelser af Naturbeskyttelsesloven sjældent sanktioneres. Udover naturhærværk gælder det også for opsætningen af ulovlige adgangsbegrænsninger i naturen.

En rapport fra Københavns Universitet viser, at privatpersoner har sat tusindvis af ulovlige barrierer op i naturen. Også her er kommunerne udfordret, for lovgivningen er kompliceret og sagerne mange og tunge. Nogle sager ligger hos kommuner i flere år, og nogle kommuner har helt sat sagsbehandlingen af adgangssager på pause på grund af manglende ressourcer.

Hvis vi vil undgå, at naturen udvikler sig til et område, hvor lovløshed råder, skal vi give kommunerne stærkere virkemidler til at kunne udfylde deres myndighedsopgave.

Annesofie Bjerre
Formand, Friluftsrådet

Hvis vi vil undgå, at naturen udvikler sig til et område, hvor lovløshed råder, skal vi give kommunerne stærkere virkemidler til at kunne udfylde deres myndighedsopgave. Det kræver politisk vilje.

I Friluftsrådet har vi med glæde noteret, at miljøministeren gennem et lovforslag vil sikre kommunerne de bedst mulige værktøjer til at gribe ind over for naturhærværk, stille gerningsmændene til ansvar og pålægge dem at genetablere naturen.

Stærkere myndigheder
Miljøministerens initiativ til at imødegå naturhærværk er en god begyndelse. Men for at sikre at vi alle kan få glæde af vores danske natur, skal der en yderligere styrkelse af kommunernes virkemidler til. Dertil skal fremtidig lovgivning også have fokus på andre områder, udover naturhærværk, som i dag er berørt af manglende lovhåndhævelse. Det gælder især for adgangsbarrierer og skræmmeskilte i naturen, der ulovligt indskrænker mange borgeres friluftsliv.

Fra Friluftsrådets side har vi nogle konkrete forslag, der kan styrke myndighederne i sager, der vedrører vores alles natur: Lovgivningen skal være enklere og der skal allokeres flere ressourcer til håndhævelse af lovgivningen. Dertil kommer bedre sanktionsmuligheder for kommunerne, som muligheden for ved naturhærværk at pålægge gerningsmændene at genoprette naturen, hvilket også er noget, miljøministeren peger på.

Ved at forenkle lovgivningen på området kan vi få sagsbehandlingstiden ned og frigive ressourcer. Forhold, der vedrører naturen og vores brug af den, er oftest komplicerede. Lovgrundlaget er udover i Naturbeskyttelsesloven ofte forankret i en række forskellige bekendtgørelser. Den af regeringen planlagte Naturlov vil være en kærkommen anledning til at rydde op i regeljunglen og forenkle lovgivningen, både ift. hærværk på og adgang til naturen.

Dertil skal kommunerne have flere ressourcer til at håndhæve deres myndighedsopgave på naturområdet. Med flere midler og de ressourcer, der kunne frigives fra sagsbehandlingen, hvis lovgivningen bliver enklere, vil kommunerne kunne løfte flere sager og udføre yderligere kontrolbesøg i de offentlige naturområder.

Hvis vi udover at styrke kommunernes virkemidler overfor lovovertrædelser tilskynder naturbevarelse og -genopretning og dertil sikrer, at offentligheden har adgang til naturen, kan vi styrke vores fælles mulighed for at få glæde af naturen. Det er en gevinst for alle.

*Rettet 6/6-23 kl. 9.40: Tidligere fremgik det, at Friluftrådet ønsker, at bøderammen for at yde vold på naturen skal op. Dette er fjernet fra den nuværende version.