Claus Thykjær er ikke længere kommunaldirektør i Greve Kommune.
Det står klart, efter at Greve Byråd mandag aften vedtog en endelig fratrædelsesaftale, fordi byrådet har mistet tilliden til ham i stillingen.
Det skriver Greve Kommune i en kort pressemeddelelse.
"I den seneste uge er det fremgået af pressen, at der har været nogle uregelmæssigheder i kommunaldirektørens brug af kommunens kreditkort. Kommunaldirektørens transaktioner er blevet gennemgået, og fejlene er håndteret," skriver kommunen i pressemeddelelsen.
Greve Byråd indledte en afskedigelsessag mod Claus Thykjær 15. juni og han blev fritstillet med øjeblikkelig virkning.
"Sagen giver naturligvis anledning til at kikke på, om der skal ændres noget i kommunen økonominstruks. Til at vurdere dette sammen med kommunens Økonomiudvalg inviteres kommunens revision med," skriver kommunen yderligere i pressemeddelelsen.
Anne-Sofie Degn er blevet konstitueret som kommunaldirektør.
Claus Thykjær har været kommunaldirektør i Greve siden 2016. Før det var han kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune og kommunaldirektør i den daværende Helsinge Kommune.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"


























