Bliv abonnent
Annonce
Om  
Vivi Stausholm Jepsen
Sascha Volmer Sørensen

Gribskov får ny chef for beskæftigelse

1. juli 2019 kl. 11.07

Gribskov Kommune henter centerchef for beskæftigelse fra Herlev Kommune. Vivi Stausholm Jepsen tiltræder stillingen 5. august 2019. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

I Herlev har Vivi Stausholm Jepsen haft ansvaret for ydelse, bolig og sygedagpenge. Hun har været ansat i Herlev siden 2016 og før dette, var hun ansat i Ballerup Kommune ligeledes med arbejdsmarkedsområdet. 

På den måde har Vivi Stausholm Jepsen 17 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet, hvor hun bl.a. har arbejdet tværfagligt med andre dele af kommunen, eksempelvis med overgange og rehabiliteringsteam. 

"Det er et meget spændende tidspunkt at komme om bord, hvor der er gang i en masse positive tiltag og en rivende udvikling. Det glæder jeg mig til at være med til at drive fremad," udtaler ny centerdirektør, Vivi Stausholm Jepsen. 

Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen er tilfreds med udpegningen af Vivi Stausholm Jepsen og udtaler i denne forbindelse:

"Hun har en stærk profil med den helt rigtige kombination af erfaring og kompetencer. Med Vivi får vi den rette person til at fortsætte udviklingen og indfri vores ambitioner på beskæftigelsesområdet."

Vivi Stausholm Jepsen er 44 år, uddannet socialrådgiver og har diplom i ledelse. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026