Ninna Hedeager OlsenGruppeformand stiller op som borgmesterkandidat for Enhedslisten i København
Kampen om, hvem der skal være Enhedslistens borgmesterkandidat i København til kommunalvalget i 2021, er nu for alvor skudt i gang.
Det sker efter, at partiets gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation Karina Vestergård Madsen, nu offentliggør, at hun går efter posten som borgmesterkandidat.
Det skriver hun på Facebook.
Posten som borgmesterkandidat for Enhedslisten i København har været ledig, siden teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen meddelte, at hun ikke genopstiller. Men nu melder første kandidat sig altså på banen.
"Jeg vil arbejde benhårdt for at sikre en social retfærdig grøn omstilling i København, med flere cykelstier og kollektive løsninger. Hvor kampen mod uligheden kommer i fokus og hvor vi satser på fællesskabet," skriver Karina Vestergård Madsen.
Karina Vestergård Madsen har de senese fire år været gruppeformand for Enhedslistens 11 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Hun var i 2019 udpeget som midlertidig borgmester i omkring fire måneder, da teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen var på orlov. Hun ser det kommende valg som et muligt vendepunkt for hovedstaden.
"Kommunalvalget 2021 har potentiale til at blive et vendepunkt for København. Skal København forsat plastres til med dyre boliger og give mere plads til biler? Eller skal København udvikle sig til en bæredygtig, klimavenlig by med grønne områder og ren luft?," skriver Karina Vestergård Madsen i sit Facebook-opslag.
Karina Vestergård Madsens udmelding kommer blot få dage efter, at Socialdemokratiet fik sin nye spidskandidat på plads. Partiet pegede på nuværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen som ny borgmesterkandidat.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Se tallene: Storbyer halter efter hovedstadens velfærdsboom


























