Kapitalfonde skal holdes væk fra velfærden

Af Per Clausen
Medlem af Folketinget (EL)
Produktivitetskommissionen anbefaler i deres netop offentliggjorte rapport, at private virksomheder fremover skal overtage flere traditionelle velfærdsopgaver i Danmark. Det er et både dumt og skadeligt forslag. Næppe er blækket tørt på aftalen om at sælge Dong til Goldman Sachs, før det foreslås, at velfærdskoncerner og kapitalfonde fremover skal tjene penge på vores velfærdssamfund. Det er skræmmende. Og jeg går ud fra, at regeringen meget hurtigt melder ud, at den vej skal Danmark ikke ned af.
Vi skal ikke have koncerner og kapitalfonde ind og lege købmandsbutik i vores velfærd. Der skal mennesket og samfundsmæssige hensyn stå i centrum – ikke nogle virksomheders kortsigtede økonomiske interesser. Det er derfor, Enhedslisten arbejder for, at de offentligt ansatte velfærdsarbejdere sammen med borgerne får langt større indflydelse på velfærdsydelsernes konkrete indhold og udførelse. Udbud og privatisering fører til det modsatte. Det kræver en meget præcis beskrivelse af opgaven med efterfølgende registrering og kontrol. I stedet for at bruge ressourcerne til at skabe mere og bedre velfærd, bliver de brugt på registrering, kontrol og profit til virksomhedsejerne.
De sidste ti års eksperimenter med at privatisere velfærd i Sverige har da også haft meget negative konsekvenser. Milliarder af kroner, som kunne have været brugt til bedre velfærd, er i stedet endt hos kapitalfonde i skattely. Og servicen er blevet forringet. Skolebørnene klarer sig for eksempel dårligere i internationale sammenligninger end tidligere.
Vi skal ikke have koncerner og kapitalfonde ind og lege købmandsbutik i vores velfærd. Der skal mennesket og samfundsmæssige hensyn stå i centrum – ikke nogle virksomheders kortsigtede økonomiske interesser.
Per Clausen
Medlem af Folketinget (EL)
Det giver jo egentlig sig selv: Private virksomheder skal i modsætning til det offentlige tjene penge til deres aktionærer. De penge forsvinder ud af velfærden. Det er skatteyderne, der kommer til at betale for aktionærernes profit. Også produktivitetskommissionens forslag om at droppe sociale klausuler i offentlige udbud må afvises.
Det ville være helt forkert at opgive de sociale klausuler, der f.eks. kræver af de virksomheder, som leverer til det offentlige, at de skal tage et vist antal lærlinge. Erhvervslivet skriger på faglært arbejdskraft, og de sociale klausuler er et godt redskab til at sikre flere praktikpladser. Vi vil heller ikke acceptere, at prisen på offentlige anlæg og offentlig service presses ned gennem lavere løn og dårligere arbejdsforhold.
Kommissionen har igen-igen et alt for snævert fokus. De ser slet ikke på samfundsmæssige hensyn, men kun på, hvordan virksomhederne kan tjene flere penge her og nu.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Poul Madsen: En højere spærregrænse vil være en katastrofe for demokratiet
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler

























