Karen Ellemann: Ny investeringsfond et kvantespring for dansk socialpolitik

SATSPULJE: Satspuljeaftalen på socialområdet fordeler 943 mio. kr fra 2017-2020 og blev samtidig affyringsrampe for reform af serviceloven. Decentrale forhandlinger fortsætter på beskæftigelses- og sundhedsområdet.

Foto: Jens Astrup/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Regeringen kom fredag et skridt nærmere på at lukke den samlede satspuljeaftale, da aftalen på socialområdet blev præsenteret i Social-og Indenrigsministeriet.

Samtlige partier på nær Enhedslisten er dermed enige om fordelingen af over 300 millioner kroner, som socialområdet udgør af den samlede satspulje for 2017 på knap én millard.

Samlet set rummer satspuljen på socialområdet 943 millioner kroner fra 2017-2020 (se fordelingen i bunden af artiklen). Heraf afsættes knap en kvart milliard til en ny social investeringsfond, som ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) udgør intet mindre end et kvantespring i dansk socialpolitik.

Dokumentation

Satspuljen

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling. Pengene udmøntes i stedet i satspuljen, som forhandles mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Sidste år forhandlede partierne om fordeling af lidt over 600 millioner kroner. Men på grund af den positive lønudvikling er der i år næsten én milliard kroner på forhandlingsbordet.

Dem har regeringen fordelt på seks temaer, som spreder sig over fire ministerier, og som i årene 2017-2020 beløber sig til næsten 3,5 milliarder.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00