Debat

KL: Mere fleksibel udbudslov vil styrke det offentligt-private samarbejde

DEBAT: Det er en unødvendig byrde på kommuner og virksomheder, at udbudsloven skærper EU-reglerne for offentlige udbud. Derfor skal loven gøres mere fleksibel, skriver Thomas Kastrup-Larsen. 

"Lad os forenkle og smidiggøre de processer, der skaber unødigt bureaukrati," skriver Thomas Kastrup-Larsen.
"Lad os forenkle og smidiggøre de processer, der skaber unødigt bureaukrati," skriver Thomas Kastrup-Larsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Kommunerne køber hvert år ind for mere end 100 milliarder kroner, og det gælder alt fra kloakservice og mentorforløb til møbler og specialproducerede proteser.

Derfor er det kommunernes store interesse, at udbudsloven understøtter effektive indkøb på en let og fleksibel måde, hvor fokus til enhver tid er på at lande et godt indkøb til gavn for borgere og medarbejdere.

Kommunernes erfaringer her fire år efter, at udbudsloven trådte i kraft er, at loven langt hen ad vejen fungerer efter hensigten.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Loven har skabt mere klarhed, forenkling og fleksibilitet sammenlignet med tiden før udbudsloven, hvor vi købte ind udelukkende med afsæt i EU’s udbudsdirektiv.

Det er bestemt positivt. Men det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer.

At vi i Danmark – et af verdens mindst korrupte lande – skal have en skærpet lovgivning på dette område, virker som en unødvendig byrde. Derfor appellerer vi fra kommunernes side til, at man lemper den danske skærpelse

Thomas Kastrup-Larsen, Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Siden udbudsloven blev vedtaget, er antallet af annulleringer steget.

Det skal vi tage alvorligt, for det er forbundet med uhensigtsmæssige transaktionsomkostninger for både kommuner og leverandører.

Derfor er der behov for at se på, om vi kan gøre udbudsloven mere fleksibel og dermed øge smidigheden og i sidste ende skabe bedre udbud. 

Ingen grund til særlig dansk skærpelse
Der bør i højere grad åbnes for den fleksibilitet, der ligger i EU's udbudsdirektiv, som ved den danske implementering i flere tilfælde er blevet skærpet.

Det gælder for eksempel kravet om, at alle dele af evalueringsmodellen skal offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen.

I dag skal kommunen redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en kontrakt er blevet indgået, og hvordan disse kriterier vægtes i forhold til hinanden.

Den gennemsigtighed er god og med til at sikre en fair og reel konkurrence.

Men med den skærpede danske bestemmelse er der mange eksempler på, at kommunen bruger både seks og otte sider for at beskrive både sekundære og tertiære evalueringsmodeller for at dække sig ind på forskellige scenarier for de indkomne tilbudspriser.

Det er ressourcetungt og bureaukratisk, og samtidig giver det en illusorisk gennemsigtighed for virksomhederne, der jo heller ikke på forhånd ved, hvilke priser konkurrenterne byder ind med.

At vi i Danmark – et af verdens mindst korrupte lande – skal have en skærpet lovgivning på dette område, virker som en unødvendig byrde. Derfor appellerer vi fra kommunernes side til, at man lemper den danske skærpelse. 

Rum for forbedringer
Et andet eksempel på, at udbudsloven kan blive mere smidig, er, når det kommer til at justere i udbudsmaterialet.

Ofte oplever den kommunale indkøber, at virksomheder først efter, at udbudsbekendtgørelsen er offentliggjort, byder ind med gode og relevante idéer til, hvad kommunens indkøbere bør lægge vægt på i indkøbet.

Det kan også være ideer til en lidt anderledes håndtering af opgaven end den, der er præsenteret i udbudsmaterialet.

Det kan for eksempel handle om farve, leveringsbetingelser eller lignende, hvor det i nogle tilfælde kan udgøre en væsentlig ændring, og udbuddet derfor må gå om.

Disse gode råd bør kommunen i højere grad kunne følge op på uden at skulle annullere udbuddet. Det vil alt andet lige kunne gøre både udbuddet og samarbejdet med leverandørerne bedre.

Det gælder også ved eventuelle opdateringer af et produkt eller en ydelse over en kontraktperiode.

Det er ganske almindeligt, at der opstår behov for ændringer i en kontraktperiode, som man ikke havde forudset ved udbuddets start. Derfor er der behov for klarhed over kommunens adgang til at ændre i udbudsmateriale og kontrakterne.

Fleksibilitet bør være vores nøgleord
En appel fra kommunerne er derfor, at vi med evalueringen af udbudsloven arbejder med fleksibilitet ind som det absolutte nøgleord.

Lad os forenkle og smidiggøre de processer, der skaber unødigt bureaukrati.

På den måde kan vi i stedet anvende både kommunernes og virksomhedernes ressourcer mere optimalt og at have fokus på bolden – nemlig det bedste indkøb til prisen og mest velfærd for pengene.

Dokumentation

Temadebat: Hvor godt fungerer udbudsloven i praksis?

Danmark fik sin første udbudslov nytårsdag 2016. 

Allerede da den nye lov, der implementerer EU-direktivet for offentlige udbud og udstikker rammerne for det offentliges indkøb af varer og andre opgaver, blev vedtaget i december 2015, blev det besluttet, at loven skulle evalueres i 2020. 

Erhvervsministeriet har sin evalueringsrapport på vej, men nu tager Altinget Kommunal forskud på glæderne og beder en stribe interessenter skrive om deres erfaringer med udbudsloven. 

Har den, som det var meningen, skabt “større klarhed, forenkling og fleksibilitet”? 

Hvilke nye problemer er der opstået for ordregivere og leverandører? Og hvordan kan udbudsreglerne forbedres eller simplificeres?


E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen

Borgmester (S), Aalborg Kommune, medlem, KL's bestyrelse, formand, Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, KL
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)