Kommunal inddrivelse af ejendomsgæld kan blive kortvarig

Det vil i et vist omfang kunne vise sig som skønne spildte midler, hvis staten tager opgaven tilbage efter nogle få år.
Morten Mandøe
Cheføkonom i KL
I regeringens udspil til et nyt system for ejendomsbeskatning 'Tryghed for boligejere' fra oktober, fremgår det, at opkrævningen af ejendomsskat skal gøres til et rent statsligt anliggende:
"Grundskylden for ejerboliger vil fra 2019 blive opkrævet af skattevæsenet på samme måde som de kommunale indkomstskatter. Grundskylden vil dermed fremgå af forskuds- og årsopgørelserne, som det allerede gælder for ejendomsværdiskatten."
"Opkrævning af grundskyld for erhvervsejendomme samt dækningsafgift overgår ligeledes til skattevæsenet. Den ændrede afregning ændrer ikke i sig selv på kommunernes adgang til at fastsætte skattesatserne."
Om få uger forventes landets rådhuse igen at kunne give sig i kast med en del af den inddrivelsesopgave, som i 2005 blev flyttet fra kommunerne til staten.
Efter de seneste års morads i Skat har sat den statslige inddrivelse stort set i stå, er borgers og virksomheders gæld nået op på omkring 100 milliarder kroner.
Knap fire af de mange milliarder er et udestående mellem borgere og kommuner for blandt andet uretmæssigt udbetalt kontanthjælp, manglende betaling for dagsinstitutioner og ejendomsskat.
Men bedst som kommunerne med et aktuelt lovforslag er ved at få en del af inddrivelsen tilbage, er der nu opstået bekymring i KL for, at kommunerne kun får opgaven til låns.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"




















