Kommunaldirektør: Nærhedsreformen kalder på ledelse på tværs og på langs

DEBAT: Nærhedsreformen tager lige nu sine første spæde skridt. Den anerkender de mange dygtige offentligt ansatte, men reformen indebærer også, at vi som offentlige ledere går forrest og viser vejen, skriver Jette Runchel. 

Af Jette Runchel
Ledelsesambassadør og kommunaldirektør i Albertslund Kommune

Opgaven med at skabe mere nærhed i borgernes oplevelse af velfærd handler om at kunne levere med både nærhed og med høj kvalitet i det faglige arbejde fra både medarbejdere og ledere.

Det gælder inden for den enkelte sektor, dagtilbud, skoler, sundhed, ældre, og politi, men i høj grad også i borgernes forløb mellem sektorer.

Det betyder, at vi skal afsøge, hvordan vi får mere plads til fagligheden og i gang med at udpege, hvad vi vil undvære, for at kunne skabe mere nærhed i mødet med borgeren.

Heldigvis skete der noget både i den faglige fokusering og i den tværgående ledelse og samarbejde under corona-håndteringen i foråret, som nærhedsreformen skal holde fast i og bygge videre på.

Som ambassadør for offentlig ledelse 20/21 har jeg holdt mange møder med engagerede og professionelle lederkolleger i alle sektorer i hele landet.

Mange har givet udtryk for, at den faglige udvikling har fået et solidt skub med nye arbejdsformer og tydelig fokusering på opgaven samtidig med, at samarbejdet på tværs har fungeret smidigt og godt.

Det har givet mig tiltro til, at vi i den offentlige sektor kan lykkes med nye tilgange i det tværgående samarbejde til gavn for borgerne, nærheden og fagligheden.

Men det kræver, at vi offentlige ledere er forgangsmænd og -kvinder og i langt højere grad orienterer os både på langs og på tværs.

Ledelse skal sikre tværgående sammenhæng for borgerne
I første omgang giver regeringen syv danske kommuner frihed på et udvalgt velfærdsområde, og politi og skat flyttes ud i lokalområder med fokus på de borgernære opgaver.

Men der er også behov for frisættende indsatser og forsøg målrettet de områder, hvor det er virkelig svært at levere rettidig omhu og nærhed, så vi fastholder momentum og sammenhæng for borgeren eller familien.

Her taler jeg om de lange og komplekse forløb for borgere, for eksempel i sundhedsvæsenet, hvor det sammenhængende forløb skal skabes på tværs af kommuner og region og i samspillet mellem en række forskellige interne afdelinger og teams.

Vi kender det også fra de komplekse sammenhænge mellem psykiatri, beskæftigelse, skole, socialcenter, misbrugsbehandling og så videre.

Her kræver det både evne og vilje til tværgående ledelse i mellemrummene. Det er her, vi kan skabe den afgørende forskel for eksempelvis sårbare børn og deres familier. Mellem sektorer, mellem afdelinger, mellem siloer på tværs af både den offentlige og i nogen grad også den private sektor.

Og det kalder på kompetent ledelse af vores medarbejdere, så de ved, hvordan de skal løse opgaven. Det kræver ledere, som bygger relationer og strukturer op på tværs og målrettet baner vejen for, at medarbejderne kan arbejde sammen på tværs.

Ledelse skal skabe grobund for faglighed
I min optik er lederens første og fornemste opgave at invitere kompetente medarbejdere ind til at løse opgaven.

Medarbejdere, som møder borgerne respektfuldt, vidende og lyttende. Medarbejdere, som er optaget af deres fag og kan stå på mål for de valg, de tager i mødet med borgeren og sammen med borgeren, således at borgeren oplever omsorg, tryghed, læring og udvikling.

I corona-tiden har stemmer været optaget af, at hvis vi bare mægtiggør medarbejderne, så er der stort set ikke behov for ledelse. Sådan ser jeg ikke på det.

Dygtige medarbejdere har brug for lederskab; faglig ledelse, retningssættende ledelse og personaleledelse.

De har brug for ledere, som fjerner sten på vejen, så de kan bruge deres tid og opmærksomhed på de ældre, børnene eller patienterne.

De har brug for ledere, som tager ansvaret for, at medarbejdere og ledere i dialog får etableret de rette rammer og vilkår, så medarbejdernes engagement og faglighed kan udfolde og udvikle sig rettidigt og målrettet, således at borgerne kan profitere af det.

Og lederne skal være der og kunne støtte op, når medarbejderne fagligt forklarer og argumenterer for deres valg og skøn om, hvorfor vores gamle far kun har fået ét bad i den forgangne uge, men til gengæld har været i haven hver eneste dag i det gode vejr.

Den faglige dygtighed skal gennemtrænge systemet fra top til bund.

Jeg taler ikke om et nyt professionsstyre som i 80’erne, hvor al anden styring blev underlagt fagligheden med store konsekvenser for den offentlige økonomi. Men om fagligt fokus på det, vi er her for og på den værdi, vi skal skabe for og med borgerne.

Og det kalder på, at vi ledere interesserer os for, hvordan fagligheden kan (for-)blive i top, følger op, følger til dørs og sikrer os, at det er værdien for borgerne, der overordnet set er vores alles pejlemærke og ledestjerne.

Forrige artikel Professor og konsulenter: OPP er meget andet end en vej uden om anlægsrammen Professor og konsulenter: OPP er meget andet end en vej uden om anlægsrammen Næste artikel Udbudsjurist: Udbudsloven gør livet unødigt surt for SMV'erne Udbudsjurist: Udbudsloven gør livet unødigt surt for SMV'erne
Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

AJOUR: Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.