Bestyrelsesformand Steffen Damsgaard får nu to næstformænd i bestyrelsen for Landdistrikternes Fællesråd.
Det bliver Karsten Gram, der netop er tiltrådt en stilling som konsulent i Landbosyd efter at have været landdistriktskonsulent i Aabenraa Kommune.
Den anden næstformand er freelancejordemoder Grethe Saabye, som er medlem af en række bestyrelser. Blandt andet er hun formand af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, udpeget af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Det skriver Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse:
Det lyder, at rådet har valgt at styrke formandskabet med de to nye næstformænd på grund af den positive udvikling Fællesrådet oplever med flere medlemmer, større aktivitetsniveau og stærkere interessevaretagelse.
Og bestyrelsesformand Steffen Damsgaard glæder sig over den nye styrke i bestyrelsen:
"Jeg er glad for at formandskabet er blevet styrket og har fået en endnu bredere geografisk repræsentation – til gavn for organisationen, medlemmerne og borgerne rundt i landet. Jeg håber, det vil styrke organisationen og ser frem til arbejdet i bestyrelsen og formandskabet," udtaler han.
I forbindelse med årsmødet blev følgende nye medlemmer af bestyrelsen valgt: Hanne Lene Haugaard, formand for DGI Gymnastik & Fitness samt HB-medlem, Arne Haahr Hansen, landsrådsmedlem i Coop, medlem af Lokal- og Dagli' Brugsernes Kæderåd samt formand for Dagli' Brugsen i Tistrup, Anders K. Brandt, tidligere formand for Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune samt Grethe Saabye, bl.a. formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?

























