Landkommuner træder bremsen i bund og sparer hundredvis af millioner på velfærden

Det er i den grad også tilfældet i Ikast-Brande, hvor man ifølge borgmester Ib Lauritsen (V) har taget et opgør med nogle af de ”strukturelle” udfordringer i kommunens økonomi med budgettet for 2023.

”Det handler også om rettidighed. Udsigten peger ikke ligefrem mod, at der skal flyde mælk og honning i gaderne, tværtimod. Da vi lavede budgettet for 2023 håbede, jeg, at vi var i mål. Men nu frygter jeg, at vi kommer til at lave nye besparelser næste år,” siger Ib Lauritsen.

Det sidste skyldes ikke mindst regeringens udmeldinger, om at der skal spares milliarder på administration og jobcentre i kommunerne, fortæller han.

Lettere beslutning med lang tid til valg

På landsplan falder velfærdsudgifterne opgjort pr. indbygger også en smule på trods af, at regeringen med økonomiaftalen for 2023 løftede kommunernes samlede bevilling med 1,25 milliarder kroner. Det skyldes, at antallet af borgere er steget i mellemtiden.

Altinget lavede en tilsvarende opgørelse sidste år med afsæt i kommunernes budgetter for 2022, som blev vedtaget kort tid inden kommunalvalget i november 2021.

Her var det 16 kommuner, som direkte skar ned på deres velfærdsudgifter, mens 39 budgetterede med færre udgifter pr. indbygger end året forinden.

Budgettet for 2023 er det første, som de nye byråd har vedtaget. At hele 77 kommuner i 2023 har reduceret deres budgetter kan måske også hænge sammen med, at der er god tid til næste valg.

Ifølge Ikast-Brande borgmester Ib Lauritsen kan den timing i hvert fald gøre det politisk lettere at træffe svære beslutninger.

”Jeg kan ikke udtale mig på alle politikeres vegne. Men hvis man skal træde på bremsen, så må man heller den ene gang træde lidt hårdere for så at få styr på tingene, fremfor hele tiden skulle lave mindre opbremsninger – og det kan måske være lettere jo længere du er fra et valg,” siger Ib Lauritsen.

LA-borgmester skruer mest op

De 1,25 milliarder kroner kommunerne samlet set fik til at løfte økonomien i 2023 svarer til en stigning i de samlede velfærdsudgifterne på 0,4 procent.

Det er ikke ensbetydende med, at den enkelte kommune kan eller vil løfte udgifterne tilsvarende.

Mens nogen kommuner ikke har indtægter nok til at lade udgifterne stige, så har andre råd til mere, men kan ikke gøre det på grund af grænserne i budgetlovens udgiftslofter.

LÆS MERE OM ALTINGETS OPGØRELSE HER

Men når nogen kommuner sænker deres velfærdsudgifter, så har andre mulighed for at løfte deres tilsvarende. Og i 42 kommuner har man med budgettet for 2023 kunnet løfte udgifterne med mere, end de gennemsnitlige ekstra 0,4 procent, som staten har tilført.

I Solrød Kommune har man ikke blot Liberal Alliances eneste borgmester, men også den største vækst i velfærdsbudgettet. Her stiger særligt antallet af ældre over 80 år, men også de yngste bliver der flere af.

”På den måde er vi lidt dobbeltramte. Og vi er fortsat med et uændret serviceniveau i 2023. Men det har i høj grad været for at købe os lidt ekstra tid, inden vi skal lave en større spareøvelse med budgettet for 2024, hvor der skal findes et større to-cifret millionbeløb,” siger Emil Blücher (LA), der er borgmester i Solrød Kommune.