Ligeløn kan blive en trojansk hest i fagbevægelsens lejr

ANALYSE: Mens regeringen træder på lønbremsen, vil KL løfte lønnen i et kvindedomineret fag ved de aktuelle overenskomstforhandlinger. Officielt for at løse problemer med rekruttering, men ligeløn kan også skabe splid i fagbevægelsen.

KL vil målrette flere penge til sosu'erne i ældreplejen. Men midlerne skal tages fra blandt andet lærerne. Det kan give ballade.
KL vil målrette flere penge til sosu'erne i ældreplejen. Men midlerne skal tages fra blandt andet lærerne. Det kan give ballade.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Kim Rosenkilde

Løn, arbejdstid og frokostpause.

Tre små ord, der den kommende tid sætter de offentlige ansatte og deres arbejdsgivere på en hård prøve for at finde fælles fodslag om nye overenskomster.

Forhandlingerne nåede ikke engang at gå officielt i gang, før de ansattes organisationer i fredags trykkede på pauseknappen.

Det skete med henvisning til, at der ikke kunne spores tilstrækkelig fremdrift i diskussionen om det ene af deres tre kardinalpunkter: lærernes arbejdstid.

Sammen med kravene om penge målrettet lavtløn og ligeløn samt sikring af betalt frokostpause i staten udgør lærernes arbejdstidsregler kernen i den såkaldte solidaritetspagt, de offentlige ansattes organisationer har givet hinanden håndfæstning på.

KL overrasker og vækker mistro
Et af de helt store spørgsmål ved de forestående forhandlinger er, hvor stærk den nyfundne solidaritet mellem de faglige organisationer og deres medlemmer vil vise sig at være.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne vil forsøge at drive kiler ind i sammenholdet.

Mens KL kan lægge sig i ly af regeringen og innovationsminister Sophie Løhde (V) på spørgsmålet om den overordnede lønudvikling, så træder landsforeningen med sit officielle hovedkrav på en øm tå hos de ansatte.

Blandt de faglige organisationer er det blevet mødt med nogen overraskelse og en pæn portion skepsis, at KL har valgt en skævvridning af lønstigningerne til fordel for særligt sosu-gruppen som sit hovedkrav.

Ifølge KL skal en målretning af lønstigningen være med til at afhjælpe stigende rekrutteringsudfordringer inden for både ældreplejen og sundhedssektoren.

Mangel på sosu'er kridter banen op
Rekruttering er et problem, der for alvor blev sat på dagsordenen af en analyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udgav i september, og som KL siden selv har fulgt op på i sit analyse-magasin Momentum kort tid inden udvekslingen af forhandlingskrav.

KL’s dagsorden taler på den måde lige ind i de ansattes fælles krav om skævdeling til fordel for ikke mindst kvindefagene.

Et punkt, som blandt andet FOA, BUPL og Socialpædagogerne har kæmpet for at få opbakning til blandt de 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet.

Trods modstand fra blandt andet lærernes og Forhandlingsfællesskabets formand Anders Bondo Christensen, endte kravet om puljer til ligeløn og lavtløn alligevel i top tre på den fælles kravliste.

Det kunne dog kun blive til et symbolsk kompromis om en skævdeling på 0,02 procent af den samlede lønstigning, fordi pengene skal tages fra de andre medlemsgrupper.

Skævdeling kan splitte
Ikke så overraskende har FOA’s formand Dennis Kristensen taget godt imod KL’s fokus på sosu’erne, som udgør den største gruppe blandt hans medlemmer.

Men for de faglige organisationer samlet set kan spørgsmålet om skævdeling af lønmidlerne blive en penibel sag.

For jo større beløb der skævdeles, og jo mere skævdelingen målrettes udvalgte grupper, desto større interesse vil de begunstigede organisationer have i at få det på plads.

Til gengæld vil de øvrige organisationer få sværere ved at acceptere det.

Spørgsmålet er, hvad der kan ske, når Sophie Løhde presser hårdt på for at holde de samlede lønstigninger i ave, mens KL samtidig presser på for at målrette en del af lønstigningen udvalgte grupper.

Penge eller solidaritet
Den situation vil kunne skabe splittelse langt ind i fagbevægelsens geledder. Ikke mindst hvis KL skulle gå i brechen for at skævdele mere end de 0,02 procent, som organisationerne selv har kunnet nå til enighed om.

Argumentet for at gøre det ligger lige for. Hvis en målretning af lønstigningen skal batte noget i forhold til at lokke flere til sosu-fagene, så skal der mere end symbolske småpenge til.

Det vil kunne stille en Dennis Kristensen i en situation, hvor han skal afveje en måske ikke ubetydelig pose kontanter til sine egne medlemmer over for en bredere solidaritet med blandt andet lærerne og statsligt ansatte.

Selv han vil kunne få svært ved at overbevise sine medlemmer om, at de i den situation skal stå last og brast med de til sammenligning noget højere lønnede læreres kamp for nye arbejdstidsregler.

Opfundet til lejligheden
Man skal ikke længere tilbage end 2015 for at finde et eksempel på, at Dennis Kristensen blev stemt ned af sine egne medlemmer.

De faglige organisationer kender naturligvis deres Machiavelli. Og ethvert initiativ, der ligner noget, som vil kunne så splid i deres geledder, bliver hurtigt spottet.

Det kan være en af årsagerne til, at nogle faglige organisationer mistænker KL for at have opfundet argumentet om rekrutteringsproblemer på sosu-området til lejligheden.

Men skal solidaritetspagten holde stand, kræver det også medlemmernes opbakning til en solidaritet, der rækker ud over egne og eget fags mere snævre interesser.

Den danske model vs. Finansministeriet
Skal den solidaritet fange an, så skal fortællingen om OK18 som det store slag om den danske model blive bredt anerkendt.

Det lykkedes på dygtig vis Danmarks Lærerforening at få framet overenskomstforhandlingerne i netop det lys med bogen ’Søren og Mette i benlås’. Den udkom i oktober og rippede op i debatten om regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013.

Modstanderen er i den sammenhæng den kobling mellem Finansministeriets udgiftspolitiske styring og de offentlige overenskomster, som er gjort til en central del af Moderniseringsstyrelsens DNA.

Ikke ligefrem en folkelig sællert af et fjendebillede.

De ansattes organisationer er på en svær opgave. Og de ved det godt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00