Løkke bruger misvisende tal for Thornings milliardhul i statskassen

15. maj 2019 kl. 05.15
Der er en tendens til, at nye regeringer skal komme med en fortælling om, at de forudgående regeringer har været slemme og uansvarlige.
Mads Lundby Hansen
Cheføkonom i Cepos
Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) giver i valgkampen et skævt indtryk af den økonomiske virkelighed, som man overtog fra den socialdemokratisk ledede regering i 2015.
Fakta
Faktisk saldo vs. strukturel saldo
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU's finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt 'neutraliseret' på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders 'normalniveau'.
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU's finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt 'neutraliseret' på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders 'normalniveau'.
Kilde: Finansministeriet
Det siger en række eksperter til Altinget.
Da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge præsenterede Venstres velfærdsløfte, sagde han samtidig, at Venstre i 2015 overtog et "truende budgetunderskud" på 50 milliarder kroner fra den tidligere regering.
Prøv Altinget Kommunal
Følg det politiske maskineri tæt med journalistik, der tager politik alvorligt og giver dig indsigt, du kan bruge i dit arbejde og din hverdag.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift





























