Lokalpolitikere: Hvorfor udløser Tranæsudvalgets anbefalinger ikke et ramaskrig?

Borgernes retssikkerhed på social- og handicapområdet kan blive langt bedre.

I dag oplever mange mennesker, at klagemulighederne er for dårlige. Det er ikke bare en oplevelse. Det er et faktum. Der er fejl i næsten hver anden sociale sag hos kommunerne, som ankes.

Det er stærkt bekymrende, særligt fordi nogle borgere slet ikke har ressourcer eller overskud til at klage. De risikerer at blive tabt i systemet.

Desværre er der intet, der indikerer, at den nuværende regering har tænkt sig at forbedre borgernes retssikkerhed. 

Tranæsudvalgets delrapport

Den tidligere socialdemokratiske socialminister nedsatte i år 2022 det såkaldte Tranæsudvalg, der havde til opgave at komme med anbefalinger til handicap- og socialområdet.

Der er i vores øjne ikke meget udvikling eller nytænkning i blot at resignere

Jacob Netteberg (R) og Christopher Trung Paulsen (K)
Byrådsmedlemmer, hhv. Rudersdal og Slagelse Kommune

Hvad der dog stod med småt, var de omfattende begrænsninger som udvalget havde fået, i forhold til hvad de måtte komme med af anbefalinger.
 
I sidste uge udkom udvalgets første delrapport med anbefalinger. Delrapporten, der bærer titlen "Bæredygtig, faglig og økonomisk udvikling på socialområdet", italesætter i høj grad økonomiske tiltag på socialområdet.

Rapporten kommer med 11 anbefalinger. Her vil vi gerne rose flere punkter som fortjener en saglig debat. Eksempelvis dokumentationskrav til begrebet ”magtanvendelse” som nærmest kan lægge en kommune ned, hvis en borger med funktionsnedsættelse skal hjælpes med at sidde på toilettet eller lignende. Ligesom at tilbud med "selvmøderprincip" uden takstloft eller krav om effekt, vil være oplagte at revidere.

Men - og det er afgørende - de første to anbefalinger slår en tone an for resten af rapporten.

Det modsatte af faglige hensyn

Anbefalingerne "Serviceniveau bør være lokalt defineret" og "Økonomiske hensyn bør være en del af Servicelovens formålsparagraf."

Der er i vores øjne ikke meget udvikling eller nytænkning i blot at resignere, og anbefale at man sænker serviceniveauet, og ovenikøbet formaliserer det postnummerlotteri, hvor brugen af dine rettigheder afhænger af navnet på den kommune, du bor i.

Det er det modsatte af faglige hensyn, når man legitimerer at fattige kommuner gerne må slippe afsted med at give ringere og utilstrækkelige tilbud til borgere, der har behov for hjælp og støtte.

Og det ses derfor også i resten af rapportens anbefalinger, hvor det flere gange nævnes at man ”kunne” gøre noget andet, men det ville involvere en økonomisk prioritering og det er uden for rapportens mandat. 

De nævnte anbefalinger peger nemlig direkte på, at økonomiske hensyn skal vægtes højere end hensynet til borgeren og til de konventionsbestemte rettigheder.

Hvor er ramaskriget?

Det trækker tråde til den forfærdelige kræftskandale på Aarhus Universitetshospital, hvor ledelsen har begået bevidste og grove fejl, sådan så flere hundrede kræftpatienter ikke har fået deres operation i tide. 

Hvor er den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, der kalder tingene ved rette navn? 

Jacob Netteberg (R) og Christopher Trung Paulsen (K)
Byrådsmedlemmer, hhv. Rudersdal og Slagelse Kommune

En skandale, der naturligvis har rystet hele det politiske parnas. Så hvorfor udløser Tranæsudvalgets anbefalinger ikke et ramaskrig? 

Hvis regeringen virkelig ønsker at trække Danmark ud af FN’s Handicapkonvention, vil vi foreslå at regeringen i så fald toner rent flag, så det kan danne rammer for en klar og transparent politisk debat.

Kommunernes Landsforening har i første omgang omfavnet rapporten og udelukkende hæftet sig ved mulighederne for at ændre i visitation til botilbud og punktet om magtanvendelse.

Men hvor er den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, der kalder tingene ved rette navn?

I stedet for at sænke vores ambitionsniveau og forventninger til servicelov og rettigheder for folk med handicap eller socialt udsatte borgere med eller uden diagnoser - hvad så med at inddrage fagligheden og komme med langsigtede løsninger, der måske, måske ikke, koster en investering på den korte bane, men som på lang sigt kan spare vores samfund uanede omkostninger?

Stop tendensen

Vi har brug for løsninger. Vi har brug for inspiration til at tænke på tværs af kommuner. 

Vi har brug for flere OPP samarbejder, og måder hvorpå vi kan nedbryde postnummerlotteriet. Sidst, men ikke mindst, så har vi brug for, at faglige eksperter undersøger præcis det, som denne rapport selv nævner: Nemlig snitfladeproblematikker og silotænkning.

Vi kunne ønske at få revideret sammensætningen af det såkaldte ekspertudvalg, og at anbefalingerne vil blive trukket tilbage med henblik på, at de bliver bearbejdet endnu en omgang.

Som minimum ser vi frem til at anden del af rapporten vil have modet til at hæve blikket en smule og løfte ambitionsniveauet til, som minimum at overholde eksisterende rettigheder og leve op til konventionerne.

Lad os ikke fortsætte tendensen, hvor kortsigtede økonomiske hensyn tilsidesætter fagligheden, og bidrager til flere menneskelige tragedier eller større ulighed i sundhed baseret på folks adresse og postnummer.