Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thorbjørn Sørensen
Steen Vinderslev

Middelfart Kommune finder ny klimadirektør i egne rækker

Med sin nye rolle skifter Thorbjørn Sørensen sin stilling som teknik- og miljødirektør ud, hvor han har været i 16 år.
Med sin nye rolle skifter Thorbjørn Sørensen sin stilling som teknik- og miljødirektør ud, hvor han har været i 16 år.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
16. august 2022 kl. 07.45

Thorbjørn Sørensen bliver ny klimadirektør i Middelfart Kommune.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Kommunaldirektøren i Middelfart Kommune, Steen Vinderslev, tilskriver Thorbjørn Sørensen en stor del af æren for kommunes grønne omstilling:

”Vi har i Middelfart Kommune arbejdet rigtig hårdt og med succes på klimadagsordenen. Lokale løsninger har inspireret i både Danmark og internationalt, og det er ikke mindst Thorbjørns fortjeneste,” lyder det fra kommunaldirektøren.

Med sin nye rolle skifter Thorbjørn Sørensen sin stilling som teknik- og miljødirektør ud, hvor han har været i 16 år, men ifølge ham selv er det tid til at søge nye udfordringer.

Udfordringer er der nok af, da Thorbjørn Sørensen skal stå i spidsen for at efterleve byrådets ønske om klimaneutralitet i 2050.

”Vores klimaplan indeholder en række store og meget konkrete opgaver, som vi skal levere på, hvis vi skal i mål med klimaneutralitet i 2050,” siger Steen Vinderslev.

Hovedpersonen selv ser frem til at trække i arbejdstøjet og fortsætte sit arbejde for grøn omstilling i kommunen:

”Jeg har altid været rigtig glad for at arbejde i Middelfart Kommune. Derfor betyder det faktisk også rigtig meget for mig at fortsætte arbejdet med grøn omstilling, som gennem hele min karriere har lagt mig meget på sinde.”

Thorbjørn Sørensen tiltræder 1. oktober rollen som klimadirektør i Middelfart Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026