Nervepirrende afslutning på to- og trepartsaftale i Folketinget
”Det er lidt spøjst at stå her ved tredjebehandlingen af et ændringsforslag og ikke ane, om det vil blive vedtaget eller ej.”
Sådan indledte Sofie Carsten Nielsen (R) fredag debatten under den endelige implementering af dele af to- og trepartsforhandlingerne, som omhandler integrationindsatsen i kommunerne.
Inden lovbehandlingen fredag var der nemlig stadig en uløst knast, som handlede om, hvilke krav der skulle kunne stilles til højskoler, når de tilbyder integrationsforløb for flygtninge.
Liberal Alliance havde presset regeringen på området, og da DF ikke ville stemme for forslaget, blev regeringen nødt til at have andre med for at sikre de indgåede aftaler med kommuner og arbejdsmarkedets parter.
Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll sagde således tidligere i forløbet:
"Vi kan ikke acceptere, at erhvervspraktik 5 timer, undervisning på erhvervsskoler eller AMU-skoler under alle omstændigheder skal være obligatorisk. Det skal være muligt for højskolen at sige, at der, hvor man ikke tilbyder en af de førnævnte ting, kan højskolen i en aftale med den pågældende kommune fortælle, hvordan man ruster den enkelte til arbejdsmarkedet.”
Det var de krav, som ændringsforslaget fra LA, ALT, R og SF skulle tage højde for ved at give højskolerne knap så stramme tøjler i deres arbejde med integrationsindsatsen af flygtninge.
Det endte med, at S og V stemte blankt for at gøre det muligt at få det samlede forslag vedtaget.
Lovforslaget blev vedtaget fredag sammen med ændringsforslaget fra LA, ALT, SF og R.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag


























