Nordjysk udligningslobbyisme kan give trecifret millionbonus
INDFLYDELSE: En række nordvestjyske kommuner har i flere år arbejdet for at få ændret særligt to parametre i det kommunale udligningssystem. Netop de to elementer er nu helt afgørende i regeringens udkast til justering af ordningen.
Kim Rosenkilde
Redaktør"Jeg har da forsøgt at præge både mit eget parti, men også andre folketingsmedlemmer."
Mikael Klitgaard (V)
Borgmester, Brønderslev Kommune
Regeringen ser ud til at have lyttet til kritik af den kommunale udligningsordning fra en række borgmestre i Nord- og Vestjylland.
De nordvestjyske kommuner har siden 2014 skældt ud over to konkrete parametre i ordningen, som de mener systematisk overkompenserer større bykommuner med mange indvandrere.
De samme to parametre er nu helt afgørende for, at regeringens modeller for en ny udligning kan flytte op mod en milliard kroner fra hovedstaden til andre egne af landet – ikke mindst Nord- og Sydjylland.
Nordvestjysk opråb til Finansieringsudvalget
I oktober 2014 henvendte otte kommuner fra Nord- og Vestjylland sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet med en ny rapport om skævheder i det kommunale udligningssystem.
Kommunerne skrev blandt andet:
Til Finansieringsudvalget
I august måned 2014 afholdt Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Brønderslev, Skive og Lemvig Kommuner et administrativt funderet møde vedr. uhensigtsmæssigheder i det nuværende kommunale tilskuds og udligningssystem.
I denne sammenhæng blev der udarbejdet den første foranalyse vedr. systemfejl i det nuværende tilskuds og udligningssystem (jf. vedhæftede fil).
Analysen påpegede to væsentlige uhensigtsmæssigheder i det nuværende tilskuds- og udligningssystem, som vi mener bør indgå i kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med udligningssystemet, i forlængelse af den store refusionsomlægning vedrørende de sociale indkomstoverførsler.
1) Indvandrere og efterkommere
I rapporten konkluderes det (som også finansieringsudvalget selv har regnet sig frem til) at udligningsordningerne vedr. indvandrere og efterkommere er for omfattende i forhold til de reelle udgifter. Vi mener derfor at analysen af udlændingeudligning skal med i kommissoriet, også i betragtning af daværende Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestagers udtalelse, da analysen blev offentliggjort tidligere i år.
(...)
2) Utilsigtet udligning ved personer uden erhvervsuddannelse
Her er der problemer med to kriterier omhandlende befolkningens uddannelsesniveau. De to kriterier er hhv. ”Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og ”Antallet af børn i familier med lav uddannelse”.
Problemet med disse kriterier ligger i den anvendte definition af personer uden erhvervsuddannelse. Definitionen inkluderer gruppen ”Uoplyste” fra Danmarks Statistik Uddannelsesregistre, hvilket er grundlag for to sammenhængende kritikpunkter.
Dels, at ingen andre socioøkonomiske kriterier forholder sig til de ”Uoplyste” personer, om end dette antal ligeledes opgøres for mange andre relevante grupper. Dels, at der ikke her registreres nyankommne indvandres uddannelsesniveau siden 2006, hvorfor alle indvandre ankommet efter 2006 pr. definition indføres i kategorien for personer med ”uoplyst” uddannelsesniveau.
Disse forhold har tilsammen den utilsigtede effekt, at visse kommuner således kompenseres for en social belastning, der i realiteten ikke eksisterer. Alle som har indvandret til landet f.eks. for at arbejde, påbegynde en uddannelse mv., indskrives automatisk i gruppen af borgere med ”uoplyst uddannelsesniveau”, hvorved de indgår som ”socialt belastede borgere” i deres respektive betalingskommune.
Kommunal
